25 / 411
II.
Kjøbenhavns Topografi. Kirker. Husenes Ydre. Skilte.
Gadernes Bredde. Rendestene. Fortov. Brolægning. Urenlighed.
Gaderaab. Torve og Torvehandel.
D e t Kjøbenhavn, der var til i Begyndelsen af det 18de Aar-
hundrede1) , var i mange Henseender forskjelligt fra det, der bestod
indtil Toldenes" Sløjfning, ikke at tale om det, der i de sidste Tiaar
bar ladet hele Kvarterer opstaa, hvor før var Grave, Volde og grønne
Marker. Efter den T id , da Holberg skrev sine første Komedier,
forandrede først den store Ildebrand i Oktober 1 7 2 8 , dernæst en
lignende 1795 og tilsidst Englændernes Bombardement 1807 i den
Grad den gamle By, at de Levninger, der staaer tilbage fra Tiden før
1 7 2 8 , snart er talte.
Her tales dog ikke om Gaderne omkring
Erederiksholms Kanal eller om »N y K jøbenhavn«, Strækningen
mellem Gothersgade og Kastellet, der lige saa vel som Kristianshavn
har undgaaet hine Ødelæggelser, hvilke Dele af Staden i det væsent
lige, naar undtages de nyere Bygninger, der efterhaanden er traadte
istedenfor de ældre Huse og Haver, er i samme Stil som den,
Planerne fra Kristian I V ’s og Frederik IIE s Tid bestemte.
D e t, som er forandret, er Byens K jæ rne, det gamle Kjøben
havn, der var begrændset af Gothersgade og Kongens N ytorv, Hol
mens Kanal, Slotsholmskanalen, Løngangsstræde, Halmtorvet og de
nye Voldgader. Det er en mærkelig Skjæbne, at alt det, som bestod
i
Tiden før Enevælden, i den T id , da Byen havde sin middelalderlige
Selvstyrelse og sine gammeldags patriarkalske Former, skulde synke