273 / 411
Frederiksberg. Nørrebro.
2 6 5
soners Hovecladgang til Slottet, men ellers ikke var aaben, var endnu
uden Skygge, da den var anlagt samtidig med Slottet og Haven i
Aaret 1701.
Frederiksberg Slot havde da endnu ikke faaet sine Sidebygnin
ger. Det beskrives saaledes af en Samtidig84): »Figuren er efter
Grundridset som et H med et fladt italiensk Tag af Kobber. Ind-
og udvendigt er alt saa regulært og propert, at der end ikke er den
allerringeste Bygningsfejl at finde derved. Gemakkerne, af hvilke der
er særdeles mange, er gjennemgaaende møblerede rigtig kongeligt.
Især ser man i nogle af dem meget kunstrige Malerier og Tapeter.
1 Hans Majestæts Sovegemak ere Stole, Borde, Gueridoner af mas
sivt Sølv og belagte med Fløjels Tæpper. For Kjølighedens Skyld i
varme Sommerdage er Kirken og nogle andre Gemakker halv under
Jorden, og da Kjøkkenet ikke er bygget paa Slottet, men ved Foden
af Bjærget, bliver den tillavede Mad baaren gjennem en mørk hvæl
vet Gang under Jorden. Fra Slottet stiger man ned af Bjærget ad
2 meget brede og høje italienske Trapper af Kvadersten og kommer i
en stor og lystig Have, der er udsmykket med mange Eremitager,
Labyrinther, Grotter, Fontainer, Kaskader, Lysthuse, Pavilloner og
andre Figurer. Yed den ene Side er det kongelige Menageri med
mange Slags vilde og tamme Dyr, men især med Fugle, for hvilke
Hans Majestæt har stor Forkjærlighed«.
Paa det smukke Yodrofsgaard, hvor der blev drevet Segldugs
fabrik ved den forbistrømmende Aa, der var Afløbet af Yandet i
Ladegaardens Grave og som idetmindste senere kaldtes Kosenaa, boede
1723 en Traktør85), og paa den landlig beliggende Ladegaard, der
laa som en lille Herregaard noget mere tilbage fra Yejen end nu og
som da var Krigshospital, hk Inspektøren David Schack 21. Juli
1724 kgl. Privilegium paa at holde Yærtshus86). Forøvrigt laa hele
Frederiksberg Sogn hen som store Marker til Slottet, og der var for
uden dette ikke anden Bebyggelse end Falkoneergaarden, Landstedet
Grøndal og selve Frederiksberg By eller, som den da endnu hed,.
Ny Hollænderby, der bestod af nuværende Alléegade med nogle faa
Huse i Bred- og Smallegade, og alene var Bækker Huse med Have
jord omkring, men ellers uden Jord. Flere af disse Huse ejedes
dog af Kjøbenhavnere, der brugte dem som Landsteder.
Gik man udenfor Nørreport, traf man ikke de senere Tiders og
nu igjen forsvundne skyggefulde Alléer, men kun Fæstningens Gla-