![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0381.jpg)
Militære Straffe.
373
M ontanus (5, 4 ) siger Løjtnanten til Erasmus: »Naar du har siddet
en halv Snes Gange paa Træhesten eller staaet paa Pælen først,
agter du sligt (P ryg l) for Bagateller«.
Y ed enhver Yagt var nem lig en Pæ l med Jærntænder, paa
hvilke den Skyldige med eller uden Sko skulde staa, medens hans
Arm e, udstrakte over hans Hoved, var lænkede til Pæ le n .29)
Saadanne offentlige Straffe var et kjærkomment Skuespil, især
naar der kunde være nogen Afvexling.
I Aaret 1707 havde 2 af
Natmandens Eolk fornærmet Yagten i Nørreport, hvorfor den ene
ved en Politiretsdom dømtes til at udføres paa Skinderkarren fra
Fængslet, som han da sad u d i,-u d af Byen ned ad Y imm elskaftet og
Am agertorv og saa K jøbmagergade igjennem , hvor han langs paa
Vejen skulde piskes med B is; desuden skulde man holde stille med
Træ hesten ved Slotholm s Y ag t. O ldn. Museum .
Karren udenfor Arresten, paa Amagertorv og udenfor Nørreports
Y agt og det en Dag, da de fornærmede Grenaderer var paa Post
der, og paa disse 3 Steder skulde han have 9 Slag »langsom t og til
Gavns«. Han blev derpaa forvist Byen. Den anden Skyldige skulde
forskaanes for videre Straf, da han i 14 Dage havde siddet udi
Fængsel udi det værste Hul eller K jæ lder under Baadhuset«, men
han skulde kjøre Kærren for den første.30)
Den militære Spidsrodstraf var paa den Tid ^ogsaa offentlig,
men da den foraarsagede »idelige offentlige Spektakler«, blev den i
Christian Y I I ’s T id henlagt til Stokhuset.31) V i vil her ikke omtale
Torturen, der anvendtes forat faa Forbrydere til at bekjende, om
denne vil vi henvise til Kists Skrift »Fra Støvlettiden« S. 190— 91.