3 / 40
V o r Frelser Jesus Kristus har sagt, at han er kommen til Ver
den for at søge og frelse det fortabte. Han har ogsaa sagt, at han
er ikke kommen for at kalde Retfærdige, men Syndere til Omven
delse. Og der bliver Glæde i Himlen over een Synder, som om
vender sig. Denne gruelige Synd, som er „Folkets Fordærvelse”, som
skiller Mennesket fra Gud, som giver Hjertet Ufred, og hvis Sold er
Døden, — den har mangfoldige Skikkelser, og hvert Menneske kan
finde den under mange Skikkelser i sin egen Barm. En af dens Skik
kelser hedder U tug t, og utallige Sjæle har erfaret Sandheden af
Ordet (Ordspr. 7, 27): „Hendes Hus er Veje til Dødsriget, de gaa ned
til Dødens Kamre”. Navnlig for Kvinder, som have ladet sig fange i
Utugtens Snarer, er der særlige Vanskeligheder, der hindre dem i at
finde Vejen tilbage til Gud. Større Vanskeligheder for Kvinder end
for Mænd. Thi del er en af Verdens store Uretfærdigheder, at den
i Utugt faldne Mand kan bære sit Hoved højt og færdes i det, som
Verden kalder godt Selskab, medens den faldne Kvinde er udskudt
of det gode Selskab og ofte bundet af saadanne Baand, som det er
hende umuligt ved egen Kraft at løse. Denne, de i Utugt faldne
Kvinders, Elendighed har fremkaldt Magdalenehjennnet, som i delte
Efteraar takker Gud for 25 Aars Naade og Velsignelse. Om disse
25 Aars Arbejde skulle de følgende Linier indeholde en kort Be
retning.
Den første Tanke om et Hjem til Oprejsning og Frelse for saa
danne faldne Kvinder blev af Herren lagt ind i Pastor R u d o lf F r i
mo d ts Hjerte. Denne velsignede Præst paa Nørrebro (1861—79), hvis
— 3 —