40-41 / 100
PR O SPE K T AF DEN ØSTRE DEL AF KO N G EN S NYTORV 1703
I
Efter Stik af Fuchs ‘ Masius’
Ligprædiken over Feltm arschalløjtnant Grev Christian Gyldenløve, hvis Ligfærd
6.
April 1703 frem stilles i Forgrunden.
Til venstre i B illedet ses Thotts Palæ m ed den lige overfor liggende anselige Bindingsværksbygning, som i M idten af det 17. Aarhii: Gaarden havde Facade baade mod B redgade og St. Strandstræ de. D erefter Nyhavns H usrække, Kanalen og Charlottenborgs Facade,
drede beboedes af den spanske G esandt Rebolledo og senere af Familien Collin.
Ligtoget passerer forbi Statuen af C hristian V, C hristian G; "
PR O SPE K T AF DET Æ LD STE AMALIENBORG
ttter S,1K
cruun-
D et af Frederik III’s D ronning Sophia Amalia opførte Lystslot, som efter hende kaldtes Amalienborg, laa i den Firkant
af Byens østre K varter, der begræ nses af B redgade, Frederiksgade, Amaliegade og Fredericiagade. D ets pragtfulde Have
strakte sig indtil St. Anna Plads. D et ødelagdes 1689 ved den ulykkelige Ildebrand, der opstod i et lille ved Siden af
Slottet opført T eater og kostede saa mange M ennesker Livet. Pladsen henlaa ubenyttet, indtil Frederik IV anlagde dér
et stort H aveanlæ g og en M ønstringsplads; paa dets G rund rejste sig under Frederik V det nye Amalienborg K varter.
PRO SPEK T AF SLOTS- OG BØRSPLAD SEN c. 1718
Efter Te8ning af Marselius.
I Frederik IV ’s Tid undergik Slotspladsens sydligste Del betydelige Forandringer. Den store Kancellibygning opførtes
paa Boldhusets og de næ rm estliggende G aardes G rund (D) og forbandtes med Slottet ved en Løngang (B). Over denne
ses K unstkamm erbygningen (nu Rigsarkivet); 1721 — 1727 ombyggede Fr. IV Slottet og nedrev den gamle Kancelli
bygning paa Slotspladsen.
20
21