Compagni
(„brtøe IDJfabflabgfjanbei")
med Nogen, der ikke var
Medlem af Lauget, og Ingen maatte have mere end én aaben
Bod med Kram eller andre Varer, uden i det Hus han beboede,
hvor han kunde indrette saa mange Boder han vilde, eller
paa Børsen, hvor det tillodes ham at have flere Udsalg:
Kramboder ovenpaa og Boder med grove Varer i Børsens
Underrum.
Uberettigede Handlende som Bissekræmmere og fremmede
„Siggere"
passede man særlig paa, og det bestemtes, at frem
mede Varer, der skulde sælges imod Provision, først skulde
tilbydes Lauget _og Brødrene og siden sælges en gros, men
ikke maatte udhøkres.
Laugsskraaen fastsætter en daglig Børstid, for at Frem
mede, der komme til Byen med deres Varer, kunne
„tube
®jø6mcenb og kræmmere at antræffe og btéfe fig feta inb=
btjrbcg".
Børstiden var om Formiddagen K l. 10—n og om Efter
middagen Kl. 5—6 om Sommeren, og Kl. 3—4 om Vinteren.
Der tales ogsaa om Mæglere, der skulde have fast Salair,
indtil de kunde leve af deres Courtage,
„nteb minbre ber ftuibe
finbe§ Smogen bertit Oefoem, fom Oti tjene nben Søn".
Kjøbmanden og Kræmmerne havde deres egen Gaard
(Compagnihus) ved Stranden (den sydligere Del af det senere
Hotel Royal), i denne Gaard var der 12 Kram-Kæmmerser,
Pakrum, Loft og Kjælder, endvidere en Privatbolig for Kom
pagniets Skriver, samt den store Forsamlingsstue, hvor de
ugentlige Møder holdtes, og hvor der var anbragt Borde og
Bænke for Brødrene, saaledes at hver havde sin bestemte Plads
(sé iøvrigt udførligere Beskrivelse i Manufakturhandlernes Fest
skrift af 6. Februar 1887, hvori dette Laugs Historie er ud
arbejdet af Dr. phil., Arkivar O. Nielsen).
Dette Compagni hævedes ligesom alle andre Laug ved
Forordningen af 23. December 1681, men Laugene fik snart
igjen Kgl. Stadfæstelse paa nye Laugsartikler, saaledes: Silke-,




