150 / 454
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 14.
Oktober.
1923.
Ny Sogneudskillelse.
Kirkeministeriet har under 3die Oktober tilskrevet Kirke
fondet saaledes:
Paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling har det den
1ste d. M. behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde,
at
den
Del af Simeons Sogn i København, der begrænses af Nørre-
brogade, Jagtvej, Tagensvej, Raadmandsgade og Allersgade,
maa udskilles og oprettes til et selvstændigt Sogn under Nav
net Samuels Sogn,
at
det nye Sogns Menighed henvises til,
indtil der er opført en Kirkebygning, der kan anvendes som
Sognekirke for det nye Sogn, at benytte Simeons Kirke som
Sognekirke,
at
der gives det københavnske Kirkefond, der
har paataget sig Pligten til at udrede Udgifterne ved den
fremtid ge Sognekirkes Vedligeholdelse og Drift, Tilsagn om,
at Fondet til enhver Tid skal være berettiget til at forbeholde
sig den halve Brug af Kirken enten til Fordel for en Valg
menighed, som med dets Tilslutning maatte ønskes stiftet
paa de i Lovgivningen om Valgmenigheder overhovedet
samt de i allerhøjeste Resolutioner af 26de Februar 1908 og
28de December 1915 angivne Vilkaar eller til Fordel for en
med Kirkefondets Tilslutning ved Kirken i Henhold til Lov
om Menighedsraad af 30te Juni 1922 § 39 ansat Anden
præst,
at
hidtilværende Kaldskapellan ved Simeons Kirke
Kristen Jensen Bjerregaard maa beskikkes til Sognepræst for
Samuels Sogns Menighed, alt fra 1ste Oktober d. A. at regne.
Dermed har vi faaet Aarets tredie Sognedeling. Det store
Simeons Sogn med betydeligt over 20.000 Beboere er blevet
spaltet i to Sogne, hvoraf det nye Samuels Sogn med ca.
9000 Beboere bliver det mindste.
Ligesom ved de to andre Sogneudskillelser i Aar
i
Davids og Kristkirkens Sogne — er det nye Sogn her ud
skilt, uagtet det endnu ikke har nogen Kirke. Vi er Kirke
ministeriet megen Tak skyldige, fordi det har taget dette
Hensyn til Kirkefondets Arbejdskaar i Øjeblikket. Det frem
mer jo i høj Grad Arbejdet for de nye Kirker baade derved,
at Sognenes præstelige Betjening forøges, og derved, at de