![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0374.jpg)
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Sognevis Oversigt over
Tegningen til Kirkefondets Hjælpeindsamling.
Afsluttet 3die September 1925.
Vi er nu kommet saa vidt i Arbejdet, at Tiden er inde til
en samlet Oversigt over Tegningen i Sognene. Og den viser
det meget glædelige Resultat, at der
til Kontoret er indbe
rettet Tegning af lige ued 60,000 Portioner eller 1,800,000 Kr.
Sidste Aar ved denne Tid regnede vi med 1,500,000 Kr. tegnet,
altsaa
en stor og glædelig Fremgang.
Fremgangen skyldes
baade, at Steder, hvor den første Tegning kun gav et ringe
Resultat, er kommet godt med — hvilket i og for sig er det
vanskeligste, og særligt, at nye Steder er kommet til. Det
lykkes de allerfleste Steder, naar der blot bliver gjort noget
for at faa det i Gang, saa vi kan sikkert vente, at Tegningen
endnu skal komme betydeligt længere frem.
I Virkeligheden er der allerede nu tegnet en Del mere.
Ved et Par Amter, hvor Amtsudvalget havde egne Ind
beretninger fra Sognene, har Kontorets og disse Indberet
ninger suppleret hverandre, saa det virkelige Tal viste sig
at ligge over dem begge. Hvis man ud herfra kan slutte
til lignende Forhold andre Steder — og det er der al Grund
til — vil det betyde, at der
i Virkeligheden maa være tegnet
omkring 1,900,000 Kr.
M. H. t. Enkeltheder i Oversigten maa der tages visse
Forbehold. 1. Der er mange Tillidsmænd, som overhovedet
aldrig har sendt nogen Indberetning. Hvor det har været mu
ligt at faa nærmere Oplysning om Arbejdet, er det sket; men
der er utvivlsomt mange Steder, som maa staa blanke, blot
fordi vi intet véd. — 2. Mange Tillidsmænd, som i 1924
sendte Indberetning, har ikke gjort det i Aar; vi maa der
regne med den gamle. — 3. Undertiden indtager løse Ga
ver en saa stor Del af den aarlige Indsamling, at det mere
eller mindre bliver en Skønssag, hvad der skal regnes; alle
løse Bidrag er i Oversigten omsat til det tilsvarende Beløb
i Portioner. — 4. En Del Indberetninger var saa vanskelige
at forstaa, at man ogsaa her maatte gaa' efter et Skøn. Her
er saa, ligesom i foregaaende Tilfælde, mange Steder sat
»cirka«.