81 / 454
70
Det er ikke underligt, at Menigheder og Præster ved de
midlertidige Kirker længes efter mere tidssvarende Arbejds-
kaar. Kirkens Arbejde kan godt begyndes under de smaa
Forhold, som de midlertidige Kirker byder. Men der kom
mer et Punkt, da Arbejdet sprænger de snævre Rammer og
kræver Plads. Og er man saa henvist til at bruge Kirke og
Sakristi — og nogle af de midlertidige Kirker har end ikke
det sidste — vil det komme dertil, at de forskellige Grene
af Menighedsarbejdet ikke kan komme til at udfolde sig;
ikke mindst vil dette gælde Ungdomsarbejdet i dets forskel
lige Afdelinger. Netop naar Arbejdet lykkes, vil det sprænge
Rammerne, og Lederne maa sige til sig selv, at nu kan det
ikke nytte at udvide Arbejdet, før der bliver Plads. Men
derved mistes kostbar Tid og kostbare Muligheder for Guds
Rige. Vi kan derfor ikke fra Kirkesagens Ledelses Side for
svare at stille os paa det Standpunkt: Sognene maa bygge
deres Kirker selv. Det vil tage alt for lang Tid for køben
havnske Forstadssogne at magte denne Opgave.
Her maa Fællesskabet i den danske Kirke vise sig deri,
at de Menigheder, som ikke selv har nogen Kirkesag, fordi
de
har
Kirker at samles i, støtter de kæmpende Menigheder
inde i Landets store Hovedstad og hjælper dem med at faa
de fornødne Kirker bygget, saaledes at ogsaa Hovedstadens
Indbyggere kan blive sømmeligt og forsvarligt betjent med
Evangeliet. Det er et af Livstegnene i den danske Kirke, at
den i en Aarrække har været sig dette Ansvar bevidst og
arbejdet og ofret saaledes, at der siden 1889 har kunnet
rejse sig 40 nye Kirker i Storkøbenhavn. Hvis dette ikke var
sket, vilde det jo ogsaa have været ude med Folkekirken
og dens Arbejde herinde. Vi maa derfor ikke gaa i Staa, men
se at faa Opgaverne løst. Og det er uforsvarligt at tøve,
baade naar det gælder Delingen af de alt for store Sogne,
og naar det drejer sig om Afløsningen af de midlertidige
Kirker.
Naar det gælder disse ydre Sager, er det jo for en stor
Del Pengene, det kommer an paa. At give et helt paalideligt
Skøn over, hvor meget der kræves for at faa Opgaverne løst,
er ikke muligt. Men for noget over en Million Kroner vil
Afløsningen af de midlertidige Kirker sandsynligvis kunne
gennemføres. Og for en lignende Sum vil der kunne opføres
10 Menighedshuse med indviet Kirkesal i 10 nye Sogne. Det
maatte saa blive en Fremtidsopgave at faa disse 10 nye
midlertidige Kirker erstattet. Selv om de Menigheder, der
skal have de nye Kirker, kan og bør skaffe en meget stor
Del af den store Sum, der skal til, vil de dog ikke kunne und
være Hjælpen udefra, hvis Maalet skal naas i nogenlunde
nær Fremtid.
Derfor beder Kirkefondet, om Menigheden ud over Lan-