114 / 363
9 6
GAMMELHOLM 1697— 1735
Holmen i A a ret 1688 og ringede første Gang Nytaarsaften dette A a r og der
efter fremdeles. E fter at Tappenstreg var slagen, blev der ringet med Spillet
hver Time, indtil Porten paa Holmen blev oplukket (Admiralitets Registerbog
over kgl. M essiver og Befalinger 1689).
Ve j r l i g s Ob s e r v a t i o n e r .
Ifølge kgl. Befaling blev der fra 1. December
1698 fra Holmen daglig observeret „hvad Vinden perpetueret er, og hvad
Vejrliget, tør Frost, Regn, Sne eller Taage“ og derom indberettet til Kongen.
Baadebyggerpladsen.
De l l e h a v e n .
Da Pladsen mellem Banegraven og Char-
lottenborg for Størstedelen var opfyldt Grund, kunde den ikke straks tages
i Brug til Bebyggelse; men under 4, September 1680 befalede Kongen Oberst
løjtnant
HOFFMANN:
„straks at iværksætte Afpælingen paa det store Hoved
ved Kanalen, som løber langs med Holmens Reberbane, hvor en grundmuret
Bygning skulde opføres til Takkels, Tovværks etc. Skibene tilhørende Tings
Konservation“ , Det blev som foran anført ikke til noget, og i Stedet for blev
Dellehaven
flyttet hertil, hvilket var fuldført 1687.
B r a d b æn k .
En ny stor Bradbænk anlagdes i Flugt med Bradbænk Nr. 4
udfor Enden af Reberbanen, og fik Betegnelsen Nr, 5.
Masteværftet.
Et
Ma s t e v c e r f t
anlagdes straks paa Smaløen, men da Pladsen
der ikke viste sig tilstrækkelig, erhvervedes Halvdelen af Landet mellem Maste-
graven og Nyhavn, hvor da det Masteværft anlagdes, som vedb lev til Gammel
holm blev nedlagt.
M a s t e g r a v e n
anvendtes til at opbevare Forraadet af ru Mastetræer
under Vand for bedre at konserveres.
G A M M E L H O L M 1 6 9 7 — 1 7 3 5
UNDER ADMIRALERNE v. STØCKEN TIL 1710; JUDICHÆR TIL 1727;
v. PAULSEN TIL 1729, OG BILLE.
I dette Tidsrum forandres Navnet
Bremerholm
— efter Nyholms An-
læggelse — til
Gammelholm;
nogen bestemt Dato for Navnets Antagelse har
ikke kunnet konstateres; men allerede i Begyndelsen af det
18.
Aarhundrede
ses Navnet brugt i tjenstlige Skrivelser, medens man paa den anden Side
kan finde Navnet
Bremerholm
tjenstligt anvendt endnu i den sidste Halvdel
af Aarhundredet (i 1760erne), At man saa hurtigt gik over til at forandre
Navnet skyldtes, efter
DE JONGES
Formening, at Navnet
Bremerholm
havde
faaet en daarlig Klang, fordi Forbrydere, for at skaffe billig Arbejdskraft til
Holmen, idømtes Straf af Arbejde i Jern lænker paa Bremerholm, og man
derfor gerne vilde af med det i daglig Tale.