124 / 363
106
GAMMELHOLM 1735—1756
4.
F e b ru a r 1743 S u r-In ten d an t de M a rin e og ø v e rste L e d e r af Holmens
A nliggender, d e r u n d e r ham b e sty re s af en O v erek v ip ag em este r,
18. N ovem ber 1746 A fsked.
U. F.
v o n
SUHM
26.
M a rts 1735 K omm andø rkap tajn , Holmens Chef, og a v a n c e re d e derefter
op gennem G ra d e rn e til h an i 1742 b lev Adm iral.
4.
F e b ru a r 1743 A fsked som Holm ens Chef p a a G ru n d af ikke beviselige
B esky ldn inger m od G rev e
DANNESKJOLD,
3 .
D ecem b er
1 746
igen a n sa t som Holm ens Chef e fte r
DANNESKJOLDS
Fald,
24.
Ju n i 1756 afgik fra P o sten som Holm ens Chef og a n sa t som D epu teret
i Kollegiet.
U nd e r disse to frem rag end e dygtige M æ nd s S ty re u n d e rg ik Holmen en
Udvikling, som i m ange H e n se e n d e r k an sidestilles m ed U dv ik lingen u n d e r Ad
m iralerne
N
iels
J
uel
og
S
pan
,
m a ask e ikke sa a m eget
i
R etn ing af n y e G rund
p rin c ipp e rs Indførelse, som sn a re re af d e re s Fu ld fø re lse , og frem fo r alt Orga
nisationens og K rig sb e red sk ab e ts Fo rb ed ring .
Hvem af de to Mænd, d e r skyldes mest, e r ikke let a t a fg ø re ;
KLINGBERG
sk riv er om dem : „D isse to fo rtjen te M æ nd stod i m ange A a r i d e n bedste
F o rsta a e lse samm en og syn tes r e t at væ re sk a b te for h in an d en .
SUHM
kendte
Holm ens og F la ad en s T ilstand p a a d e t nø jeste, og v a r i S ta n d til a t gøre og
frem lægge U dkast til de nødvend ige In d re tn in g e r og F o ra n d rin g e r; m en Greven
v a r m ed sine sto re Ind sig ter og sit p a trio tisk e H jertelag i S ta n d til a t udvirke
Hoffets Bifald og U n d e rstø tte lse “. D et b e d ste Bevis fo r, a t
SUHM
h a r haft
en væ sentlig D el i P lan e rn e s U dk a stelse , h a r m an deri, a t han, e fte r i Aaret
1743 at væ re b lev et fo rtræ n g t fra sin Po st som Holm ens Chef af
DANNESKJOLD,
m en e fte r denn es F ald i 1746 a tte r blev Chef for Holmen, fo rtsa tte Planernes
Udførelse, hvilket han næ p p e vilde have gjort, hvis h a n ikk e selv h av d e haft
Del i dem.
E nkelte Ting k a n dog tillægges d en en e eller d en an d e n af dem . Det
er saaledes u b e ting e t
DANNESKJOLD,
d e r fa a r D okken s Bygning sa t igennem,
og m edens h an er op tag et af d e tte A rb e jd e, e r d e t
SUHM,
som m ed Iver
og Ihæ rdighed b ring er Holmen p a a F o d e e fte r den s d y b e F o rfald u n d e r den
sto re no rd isk e Krig.
Hvad F o rslag et om F la ad en s Forlægning til e en Linie og hele Planen
for Nyholms Om dannelse angaar, som kom til a t g aa u n d e r N avn af „Danne
skjolds D esse in “, h a r
SUHM
u d a rb e jd e t d e t fø rste Fo rslag derom , m en paa