259 / 363
DOKKEN PAA CHRISTIANSHAVN
241
beskadigede de M odellen af D ok k en sa a meget, at den siden m aatte u n d e r
kastes en g rundig R ep a ra tio n .
Da D an sk e rn e igen b e s a tte Dokken, v iste d e t sig, at de heller ikke kunde
faa Slusen helt p a a P lads, id e t d e r m anglede 3", ligesom da Englænderne
forsøgte det. E fte r g en tag n e Fo rsøg og U nd ersøg else r viste d et sig, at der
var komm et e t B allast jern n e d i F alsen , hvilket havde fo rh ind ret den fuld
stændige Lukning ; d a B a llast]ern e t v a r fjæ rn e t, kom alt i O rden igen, hvilket
skete d- 4. D ecem ber.
Da d e r nu k u n v a r g an sk e en k e lte s tø rre Skibe tilbage i F la ad en og saaledes
ikke m ere v a r B rug for D ok k en til L in ieskibenes H ov ed rep aration , og man
af Hensyn til d e t k o stb a re P um p evæ rk i d e t sto re R eservo ir ikke vilde lade
Dokken sta a fuld af V an d , a n v en d te s d e t en e ste tilb ag evæ rend e Linieskib
Prinsesse Louise Augusta
som Tyngsel p a a D okkens Bund, n a a r D okken ikke
benyttedes. —
I 1813 fa n d te s alt T øm m e re t i D okken fra dagligt V ande og opefter saa
forraadnet, at m an gav d en n e D el en sa a u d stra k t R eparation, som d et v a r
muligt u d en a t slaa Dæm ning og m ed A nvendelse af saa lidt M ateriale, det
var muligt, p a a G ru n d af d e tte s K n aph ed u n d e r K rigen; en yderligere B e
sparelse i M a te ria le t o p n a a e d e s v ed at anvende en af P rem ierløjtnant P. M,
TUXEN
fo re sla a e t æ n d re t F o rstø tn in g af D okkens S ider. D esuden blev d er
bygget en ny In d erslu se , d a d en ek siste ren d e v iste sig altfor m ed taget til at
kunne re p a re re s. —
Da den e fte r K rig en n y sk a b te F la ad e selvsagt ikke i en længere A ar-
række vilde faa A n ledn ing til at an v en d e D okken i dens Hovedøjemed —
H oved reparation af d e sto re Skibe — kom T ank en op, om ikke Dokken uden
Skade for den s B und k u n d e m odtage F re g a tte r og m indre F a rtø je r til R e
paration, n a a r m an i D o k k en lod forblive e t K vantum Vand, hvis Vægt u d
gjorde F o rsk e llen m ellem d e t in d sa tte Skibs og et Orlogsskibs Vægt. Herved
vilde man u n d g a a Kølhaling af Sk ibene, som foruden de and re U lemper havde
den, at S k ib ssid e rn e u n d e r d en n e O p eratio n blev gennem trukket af Vand,
i,der e fte rlad e r en F ug tighed, som fo ra a rsag er Tømm erets B etæ ndelse m. m.
F a b rikm e ste re n og In sp ek tion so ffic eren ved Dokken fik Spørgsm aalet til
Udtalelse, og e fte r a t h av e genn em g a a et hele Dokkens H istorie kom de til
det R esultat: „at d e tte lod sig gøre, n a a r Dokkens Bund i sa a F ald sikres
med Tillæg af en Vægt, d e r s v a re r til Forskellen mellem disse m indre Skibes
de hidtil fo r D o k k en reg lem e n te re d e Skibes Tyngde i d eres letteste Til
stand, i hvilken H en se en d e de foreslog:
31