EN NY DOK
251
Paa disse S te d e r m a a tte d e r fo re tag e s G run d b o rin g e r for hv er 20 Fod
i □ og om m uligt til 30 F od u n d e r daglig V ande.
E fter a t R e o rg an isa tio n s-K om m issio n en v a r b lev e t b e k e n d t m ed oven-
staaend e, b e slu tte d e d e n sig til i sin Fo restilling til K ongen a t frem sæ tte
Forslag om Bygning af e n d n u en Dok, som ku n d e indtage e t Skib p a a 110
Kanoner, og anm o d ed e i d en A nledning i Skr. af 5. Jan . 1781 de to Ingeniør
majorer
PEYMANN,
K ap ta jn
WLEUGEL
og F a b rikm e ste r
GERNER
om næ rm ere
at gennem gaa K on struk tion s-K omm ission en s o v ennæ vn te Betænkning og d e r
efter frem komm e m ed F o rslag til d e t b ekv em m este S ted for, og saav id t mulig
Omkostningerne v e d A n læ g g e t af en Dok af S tø rre lse som den ovennævnte.
Det ses, a t K omm issionen h er, p a a e t T idspunkt, hvor d e t v a r Hensigten
for A lvor a t gøre F la a d e n i alle H e n se e n d e r kam pdygtig, g aar tilbage til
S tandpunk tet e fte r d e n sk a a n sk e K rig : at faa en Dok, d e r k an tage de stø rste
Skibe i næ ste n fu ld t u d ru s te t S tand .
Den 12. M a rts s. A . b e sv a re d e d e fire H e rre r Spø rg sm aalet d erh en :
„At gamle D ok e r d e t hen sig tsm æ ssig ste og bekvemm este S ted, d a d e r
ingen Tvivl e r om, a t A a rsa g e n til d e t uheldige Udfald ved gamle Doks første
Bygning ligger i Dæm n ingen s sle tte Ind retn ing og S lusernes svage K ræ fter,
og at S te d e t fo r sa a v id t g iver H aab om J o rd b u n d e n s og S idernes B ekvem
melighed til en Doks Anlæg.
Fo rd ring en a t in d re tte D okken til e t Skib p a a 110 K anoner, som vilde
udkræve m ind st 19 F o d V and o v e r S tabelb lokkene, m aa tte fra ra ad es, fordi
E fterretningerne om gam le Dok angiver, a t v ed a t gaa 4 å 5 F od dybere,
som O rd ren af 2. Maj 1682 b e faled e , e r d e t a t befrygte, a t V andets Indbrud
har haft sin m e ste O p rin d e lse . D e t fo reslaas derim od at in d re tte D okken til
60-Kanonskibe elle r sto re C h in a fa rere, m ed 15' 6" p a a S tabelb lokkene, som
er den Dybde, 60 -K anon sk ibe stik k e r i tom T ilstand, og bestemm e Dokken
paa C hristianshavn til d e s tø rre Skibe, d a d en h a r 16' 6" p a a S tabelb lokkene
og m odtager 90-K anon sk ibe, som form odentlig e r de største, d e r vil blive
brugt i vo re F a rv a n d e . Dog om G ru n d en viste sig b ed re end e fte r F o rv e n t
ningerne, ku n d e m an altid re so lv e re a t gaa dybere.
Det fo re slaa s at m u re S id ern e , S lu sehov ed e rn e og Dokkens ø v e rste Ende
af Brok og b e k læ d t m ed K am p esten , som indlægges i fast Cement, da disse
M aterialier haves i d e d a n sk e S ta te r, hvo rv ed d e t b liver en B esparelse for
Riget ej at bygge d e n af T ræ , d a de fleste af saad ann e k o stb a re Tømm er-
Sorter m aa tte fo rsk riv e s fra F rem m ed e ; B unden m aa væ re af T ræ (naar den
ej bliver med om v en d t Gewølb).
Endelig fo re slaa s a t anlægge en F reg at-D o k i Enden af den yd re Dok,
32*