277 / 363
EN NY DOK
259
Den
6.
A p ril
1800
in d se n d te
HøYER
sit fu ld t u d a rb e jd ed e Forslag, d e r
gik ud p a a a t sla a e n Dæm n ing , læ n spum pe og d e re fte r und ersøg e B un
dens B eskaffenhed, og, sa a frem t m an fik S ikk erh ed for, a t d e r kunde bygges
en Dok, a t d e r d a sku ld e bygges en sa ad an , d e r kund e tage de stø rste Skibe
og at bygge d en af S te n for d e n stø rre Varighed og for den stø rre Bekvem
melighed i a t e rh o ld e M a te ria le t, end n a a r den byggedes af T ræ .
I sin Indstilling til Kongen om Sagen foreslog Kollegiet, at en Kommission
maatte blive nedsat, under hvis D irektion A rbejdet skulde udføres med Kap
tajnløjtnant
H
ø
YERS
præ lim inæ re Forslag som Grundlag.
U nder 2. Maj 1800 a p p ro b e re d e Kongen Forslaget og befalede G en e ra l
major
PEYMANN
, K o n tre adm ira l
WLEUGEL
og O b e rst
LøNBORG
a t undersøge
Sagen og afgive d e re s B etæ nkn ing om den, og n a a r K ongen endelig havde
resolveret Dæm ningens P a a b e g y n d e lse , skulde de tre næ vn te have O v e r
ledelsen af A rb e jd e t, m ed en s K ap ta jn lø jtn an t
HøYER
vilde blive b e fa let til und e r
dem at have d en sp ecielle In spek tion . løv rig t skulde de væ re bem yndigede
til at ra ad fø re sig i d e n n e Sag m ed hvem , de fand t for godt. —
Efter et halvt A arhund redes Overvejelser om det hensigtsmæssigste Sted ‘
for en ny Doks Anlæg var Resultatet, at dette skulde ske paa den gamle
Doks Plads p aa Bremerholm.
Den 31. Ju li s. A. b lev F inan s-K o lleg iet anm odet om Penge til Dæmningens
Bekostning, som v a r b e re g n e t til 30 å 35,000 R d l, saaledes at A rb e jd e t kunde
paabegyndes i 1801; m en d e r ses ikke a t væ re indkomm et noget Svar fra
Finans-Kollegiet — d e rim o d kom E n g læ nd e rn es fø rste A ngreb i 1801.
Den 13, A p ril 1801 fo re sp u rg te
H
ø
YER,
om A rb e jd e t ved gamle Dok skulde
genoptages, h v o rp a a blev d e c id e re t: „d e tte m aa for d e t første u d sæ tte s“. —
Grunden h ertil h a r g an sk e sik k e rt v æ re t, a t d e r ikke v a r Penge til en ny
Dok, da d e r blev sa t al mulig K raft p a a F laad en s Fæ rdigbyggelse; men d e r
er sikkert og saa e t a n d e t M om en t, som h a r spillet ind her. I Begyndelsen
af A aret 1801 frem kom F a b rikm e ste r
HOHLENBERG
med sin Plan for F laade-
bygningen, hvis H o v ed fo rm aa l v a r at bygge L inieskibene saa billige, at man
i Stedet for a t h o v e d re p a re re S kibene, byggede ny, og saa v a r een Dok til
strækkelig til a t ren h o ld e de sto re Skibe, og Christianshavns Dokken v ar jo
efter den nylig fo retagn e R e p a ra tio n i god S tand, —
E fter d e t a n d e t A n g reb af E n g læ n d e rn e i 1807 med paafølgende B o rt
førelse af F la ad en v a r natu rligv is en h v e r T anke om Bygning af en Dok for
uden den p a a C h ristian sh avn foreløbig udelukket, og i den første halve Snes
Aar efter F re d e n s S lutning m a a tte alt A rb e jd e kon cen tre res om at bringe
Holmen
p aa F o d e e fte r den s fu ldstæ ndige Fo rfald u n d e r Krigen. Men efter
33*