113 / 129
Vaabenskjold. For denne gamle Manufakturhandler, mine Herrer,
blev dette Velgørenhedsværk først og fremmest til.
Men ogsaa for Enken, der tidligere ved Ægtefællens Side trygt
og tillidsfuldt saa Fremtiden imøde, men ved Forsørgerens tidlige
Død ikke alene blev berøvet alt, men saa alt forvandlet til Angst
og Uro for de kommende Dage, ogsaa for hende blev denne
Bygning rejst.
Det er da naturligt, at der idag fra dette Sted lyder en Tak til
alle, der har Lod og Del i denne Bygnings Tilblivelse, en Tak til
Indsamlingsudvalget og dets Formand, Hr. FrederikJørgensen, fordi det
skaffede os de nødvendige Bidrag, en Tak til Byggeudvalget og
dets energiske og offervillige Formand, Hr. Fonnesbech, for den
udmærkede Bistand, det under Bygningens Opførelse har ydet
Bestyrelsen, en Tak til vort Æresmedlem, Hr. Flolger Petersen,
fordi han skænkede Foreningen den store Orund, hvorpaa Stiftel
sen er bygget, en Tak til alle, der har ydet Bidrag til Opførelsen,
og ikke mindst til alle de smaa Bidragydere, der ved deres store
Antal ikke alene gav Planen den rige Tilslutning, men ogsaa gav
et smukt Bevis paa, at den Solidaritetsfølelse, som bør herske
indenfor enhver Stand, ogsaa er tilstede indenfor Manufaktur
handlerstanden.
Bestyrelsen retter ligeledes en Tak til Arkitekterne Ingemann,
der har givet den smukke Tegning til Bygningen, en Tak til Byg
mester, Konduktør og Arbejdere, fordi de alle har ydet det bedste,
de kunde.
Paa Bestyrelsens Vegne retter jeg endvidere en særlig Tak til
de tilstedeværende Autoriteter for den Ære, der idag er vist Ma
nufakturhandlerforeningen. Vi tillade os i d'Hrr.s Nærværelse at
se et Bevis paa, at Stat og Kommune i lige Grad med Glæde og
Interesse er Vidne til vore Bestræbelser for indenfor vor Kreds at
lette vor Del af Samfundsbyrden.
Og ligesom der under Husets Opførelse ikke er sket Uheld af
nogensomhelst Art, saaledes haabe og ønske vi ogsaa, at der frem
deles. maa hvile Velsignelse over dette Hjem. At denne Stiftelse
maa blive, hvad den tilsigter at være, en Fredens Bolig, hvor vore
Gamle indtil deres Livsaften kunne værne om deres Minder, at de
111