ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn

Arbejde og med Hang til Vagabondering. Det paavistes og-

saa, til hvilken Besvær og Skade denne Omløben med Varer

var for de handlende, der var forsynet med Næringsbevis,

og som var tvungne til at sælge fra fast Udsalgssted. Ofte

maatte disse Handlende, der havde Udgifterne til Butiks

leje, Belysning og Næringsbevis at udrede, have den Tort at

se, hvorledes Omløberen købslog lige udenfor hans Butiks

vinduer, om Vinteren ovenikøbet ved Hjælp af Gasbelys

ningen fra Vinduerne. Man gjorde ligeledes opmærksom

paa det uheldige i, at Overtrædelse af Næringsloven uden

for København skulde paatales af den samme Embedsmand,

der var Dommer i Sagen. Da dette ikke ifølge det gæl

dende Retssystem kunde forandres, maatte man anse det

for heldigt at anerkendte Foreninger altid fik Ret til, naar

de ønskede det, selv at paatale Sagen, og at der gaves

Anledning til Appel, selv om Sagen var anlagt af det of

fentlige, naar den paagældende Forening ønskede det. Med

Hensyn til Foreningsretten ønskede man indført en Bestem

melse i Lovforslaget om, at naar der i samme Fag fandtes

flere anerkendte Foreninger, burde den Næringsdrivende

kunne vælge, til hvilken af disse Foreninger, han vilde yde

sit Bidrag. Ligeledes henviste man til, at der burde ind

rømmes de enkelte Foreninger Ret til at beholde de Med

lemmer, de ved Lovens Ikrafttræden havde, selv om de ikke

opfyldte alle Lovens Betingelser, ligesom de burde have

Ret til at beholde de Medlemmer, der ere ophørte med at

drive Forretning.