C H I A R I N Y S V A U X H A L L — R A T Z E N B O R G
1 17
genlød fra saa forskellige Kanter — vakte tilsammen
behagelige Følelser hos ham. Klokken omtrent elleve
afbrændtes et Fyrvæ rkeri og den hele Festlighed
var til Ende. I den følgende Tid dansedes der efter
Fyrværkeriets Afslutning, og Vesterport stod i den
Anledning aaben til Kl. to. „G rever og Skrædere
myldrede her imellem hinanden som Oldenborrer
og Myg i Jun i Maaned,“ skrev Skilderiet.
Om Vinteren rejste Chiariny bort med sin Trup,
men næste Aar, sidst i Maj, genaabnede han det nye
Vauxhall, og der blev atter givet Forestillinger paa
Ridebanen til ind i August, da Krigsurolighederne
kom i Vejen. Han fortsatte efter Bombardementet, men
var bleven ked af det hele og besluttede at afhænde
sine Ejendele. Dernæst forsvinder han fra Skueplad
sen; i Foraaret
1808
bliver hans Gaard og Vauxhall
sat til Auktion og købes af en Tømmerhandler.
Disse festlige Arrangements faldt i Tidens Smag,
men det lykkedes ikke de forskellige Arrangører at
skabe nogen stabil Institution. I de følgende Aar var
det især Konditor H. C. Firmenich, der i Rosenborg
Have søgte at faa denne Art Forlystelser i Stand,
baade i
1815
,
16
og
17
foranstaltede han Vauxhall, i
1816
endog temmelig hyppigt, men senere indskræn
kede han sig til Harmonimusik bag Herkulestemplet,
hvor Haven var smagfuldt oplyst. I Store Vibens
hus holdtes ogsaa Vauxhall (
1820
), i flere Købstæ
der ude i Landet ligeledes.
Paa
Ratzenborg
i Frederiksberg Allé, en stor
Gaard med mange Beboere, var der allerede før




