195 / 270
182
LUFTMASKI NER
tober 1799, da Vejret var gunstigt, gik den op fra
Blaagaard. Marskal Hauch roste dens regelmæ ssige
Konstruktion og Forsøget løb i alle Maader heldigt
af, men af Overskud blev der intet.
Der kom nu en streng Tid for Kierstrup, thi han
var fast besluttet paa at indfri sit Løfte. Han s gamle
Moder, der blev sat til at sy paa den store Ballon
(hvortil ogsaa Pihi yded e matematisk Bistand), kunde
ikke tumle Lærredsmasserne, og han maatte tage en
P ige i sin Tjeneste. Men P igen lærte snart at flikke
paa Kedler og Temaskiner (som Frimester maatte
han ikke holde Svende), og kun om Søndagen sy ed es
der paa Ballonen; det var ikke noget lille Arbejde,
der var 37800 Fod Søm. Vennerne bragte deres
Koner, Kærester og Søskendebørn med, 12-16 P er
soner arbejdede i Fællig paa V irkeliggørelsen af
Kierstrups Ide, og hver Søndag endte med en ly
stig Aften, til sidst med D ilettantkomedie og Bal.
Man var imidlertid naaet flere Aar ind i det nye
Aarhundrede. I 1804 begyndte han at røre paa sig for
at faa Formaliteterne i Orden, og da P ro fessor Manthey
Apoteker Mühlenstedt fik hans Beregninger til
G ennem syn, fandt de det hele meget fornuftigt. Bal
lonen var en Montgolfière, en uhyre Sejldugs-Kugle
paa 50 Fod i D iameter og et Rum indhold af 65450
Kubikfod; kunde Luften fortyndes i Forholdet
1
til
3, vilde dens opstigende Kraft være 3208 ® minus
Vægten af Ballon, Gondol og Styregrejer samt Kier
strups egen Person, ialt 1640
(a,
altsaa en Netto-
Opdrift af 1568 ^ . Kierstrup lod en hel Afhandling