18 / 39
En Bombe er en hæslig Fugl,
Den kan i Lu ft sig svinge
Som Ørnen fra sit K lippeskjul,
Skønt den har ingen V inge.
Og naar den stiger med sin Glød
Og naar mod Jo rd den suser,
Den bringer Saar og Skræk og Død,
Og Heltens A rne knuser.
Men denne her er mere mild,
Den hjæ lper dem, som trænge,
Den er ei fyld t med Krudt og Ild
Men kun med Sø lv og Penge.
Og naar den brister uden Knald,
E i græde Bø rn og Mødre;
Den dræber ingen i sit Fald
men kvæger gam le B rød re.
Den som et Æ g a f Fuglen Rok,
V el Unger ei udklækker:
Men derimod en Oldingflok
Staar frem a f Skallens Sprækker.
Tolv
Gubber kun Ifjor I saa
A f dette R o k -Æ g kommen,
Iaar alt
atten
for J e r staae
Som nære sig af Blommen.
Og ser I Huset malet der?*)
Veed I hvad det vil sige?
Det tyder at den T id er nær
I Danerkongens Rige,
Da gamle Sømænd faaer en V raa
I egne varm e Stue,
Hvor ingen Bø lger ind kan slaa
Og slukke Arnens Lue.
*) En Dekoration forestillende den kommende Stiftelse paa Hjørnet af Skvaldergade og
Dybensgade.
— .18 —