29 / 532
Real-Register for Kjøbenhavn
II — 107
Cent— Cita
Centraludvalget for samtlige danske Han-
delsrejsendeforeninger,
Vimmclskaftet 42
m
$ Cent. 6755. Formand: Gross. Peter
W i n t he r.
Central-ølhandlerforeningen a f 1900,
stiftet
22. April. Adr. Graastonsg. 4
IB
$ V 9-l55y.
Forman 1: Fauligeog filantropiske Interesser.
Formand : Ollnll. ( laspar .1 ae o li sen.
Charlottenborg Slot
opfortes 1(572 og flg. Aar
(som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af
Fred. 11.1’s uægte Son Ulrik Frederik Gyl-
denlove, hvorfor det kaldtes Gyldenløves
Gaard. Det nuværende Navn tik det efter
Chr.V's Enkedronning Charlotte Amalie, der
kobteSlottet i 1700. Efter hendes Dod i 1714
benyttedes det paa mange forskellige Maa-
dcr; i 1753 overlodes en Delaf det til Kunst
akademiet, men forst i 1830 kom dette i Be
siddelse af hele Bygningen. I 1778 omdan
nedes Slotshaven til en botanisk Have, der
bortllyttedes i 1874.
Charlottenlund.
Skoven, dertidligere hed „den
lille Dyrehave ved Ibstrup'1 (Jægersborg),
var allerede under Fred. III et yndet Ud
flugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til
sin Kammertjener, .Jacob Pedersen, medRet
til at holde Værtshus med alle Slags Forly
stelser, men han faldtsnartefter iUnaadeog
maatte forlade Landet. 1 1672 blev Ulrik Fre
derik GyldenloveEjer; han byggede etLyst-
sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Ravn
gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen
dommen i 1683, og Chr. V I skænkede
den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod
Lyststedet ombygge i 1733 og gav det sit nu
værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses
sens Død atter tilbage til Kronen. En be
tydelig Ombygning foretoges 1880-81,ledet
af F Meldahl.
Chaufførernes kristelige Forening,
Kontor:
Guldbcrgsg. 1231 IN] J) N 7459.
Chilesalpeter Komiteen,
Vesterbrog. 4 A S „Axclborg“ JVBy 6837.
Direktør: Landbrugskandidat L au r.L ar
se n.
Komiteen, der er nedsat af den chilenske
Stat,beskæftiger sig ikke med Køb eller Salg
afChilesalpeter; densVirksomhed er udeluk
kende af oplysende Art.
Christiansborg Slot.
Den første Spire til
Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians
borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167
paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et
Stentaarn, omgivet af en Ringmur, hvorved
Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden.
Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar
af, at hver Gang Iiansestæderne erobrede
Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde,og denmaat
te opføres paany. Der findes betydelige Re
ster af den oprindelige Borg, (so nedenfor,
Ruinerne under Christiansborg), og det er
ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes
i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa
lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un
der Arbejderne til det nye Slot er der fun
det 3 andre Brønde.
Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn.
medBorgentilltoskilde Bispestol, fremkald
tes derved langvarige Stridigheder mellem
Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det
fra begge Sider om at komme iBesiddelse af
Borgen, da dermed fulgte Herredømmetover
Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne
at fortrænge Biskopperne, men først daErik
af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen,
kom den for stedse i Kronens Magt og
fremtræder derefter i Historien som Kbhvns
Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa
denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings-
taarn, men ogsaa Bygninger med Rum, hvori
Festligheder kunde afholdes. Dette maa i
hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer
af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl
lup her.
De følgende Konger indtil Fred. IV op
førte mange og store Tilbygninger, og det
endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes
byrd om de forskellige Tiders Smag. Det
var et forvirret Kompleks afuensartede Byg
ninger, over hvilke det mægtige Taarn
„Blaataarn" hævede sig; de dannede en ure
gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og
indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var
malerisk, men ingenlunde nogen bekvem
Kongebolig, og da det tillige efterhaanden
var blevet brøstfældigt, lod Fred. I Vd et fuld-
stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt
den uregelmæssige Grundplan, lod Blaataarn
staa uforandret og gav alle Bygningerne
samme Højde med(5Etager; ogsaa Omgivel-
serne blev forandrede, saa at Beliggenheden
blev friere.
Fred. I V ’s Slot var en kedsommelig Byg
ning, der efter Datidens Mening aldeles ikke
passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da
ogsaa kun Lov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt-
saa paa et Tidspunkt, da den største Del af
Byen laa i Ruiner, lod Chr. V I det nedrive,
for paa dets Grund i Forbindelse med nogle
tilstødende Privatejendomme at opføre en
pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej
det i det væsentlige afsluttet, men allerede
20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige
Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog hanNavnet:
Christiansborg Slot. Hovedbygningen og
Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de
endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof
teatret, Ridehuset og Staldene reddedes.
De mange Ulykker, som ramte Landet i
den følgende Tid, bevirkede, at der først i
1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel
sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve
Slottet 1.Nov. 1828 (Arkitekt: C F II ansen).
Detgik atter op i Luer 3 .Okt. 1884.15.Nov.
1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg
ning (Arkitekt: Thorvald Jørgensen), 28.
Maj 1918 fandt det første Rigsdagsmøde
Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1.
Okt. 1919 tog Højesteret sine ny Lokaler
paa Slottet i Besiddelse. Udenrigsministe
riets Lokaler blev taget i Brug 1922. Kon
gen afholdt første Gang offentlig Audiens
paa Christiansborg 14. .fan. 1924. De kgl.
Repræsentationslokaler indviedes 12. Jan.
1928. 1. April 1924 blev de overdækkede
Ruiner af det gamle Kjøbenhavns Slotgjort
offentlig tilgængelige.
Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhard
P e t e r s e n , R.
R u in e rn e und er C h r is tia n s b o r g
er tilgængelige Sønd., Mand.,Onsd., Torsd.,
Fred. og Lørd. Kl. 12,1,2,3,4 (Forevisningen
finder Sted i Hold med Fører) fl Cent. 4266
(11—4), Entré 50 Øre.
(Foreninger og
Børn 25 Øre).
D e kgl. R e p r æ s e n ta t io n s lo k a le r
er i Reglen tilgængelige Sønd., Torsd.,
Fred. og Lørd. K l. 2-5. Foreningsbesøg
maa forud aftales med Slotsforvaltningen
J) Cent. 4266 (11-4).
Christiansborg Slotskirke.
Opført af 0 F Hansen, indyiet 14. Maj
1826. Fra Eftcraarot 1926 behyttes Kirken
kun til kirkelige Handlinger indenfor Kon
gehuset. Angaaende kirkelige Attester
henvises til Holmens Kirkes Kontor, Øster-
brog. 15 O D Cent. 2050.
Christiansdal Kloster
i Nærheden af Sorø,
Stiftelse for 24 — p. t. paa Grund af Dyr
tiden dog kun 18— aldrende Jomfruer af den
dannede IGasse, grundlagdes af Kmh. Røn
nenkamp i 1866 og traadte iVirksomhed 1872.
Klostret og det dermed forbundne K am
m erh erreind e J e ssy C a rolin e R øn
nenkamps L e g a t har Kontor Bredg.
30Mb,1E . Bestyrelse: Kmh. Hofjgm. Gods
ejer P C H ow d en -R ø n n e n k am p , R.
DM .; Højesteretssagf. Otto L ie b e , SK.
DM .; Sognepræsten i Næsby.
Sekretær: Overretssagf. E L a n g k ild e .
Christiansholms Fabriker,
Akts., Kontor
Nyhavn 4 1 | Cent. 196 (5 Linier).
Telegramadr. „Christiansholms” . Stiftet
1880.
Formaal: A t drive Fabrikation af Salt,
Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom
hed, Handel med disse og andre Fabrikata
og Varer samt Rederivirksomhed.
Aktiekapital: 2 Miil. Kr.
Bestyrelse:
Gross. Ernst M ey er, K . DM.,
For
mand; Gross. Emil C H e rtz , R .; Overrets
sagf. Gunnar S a l l y , Næstformand; Gross.
Vilh. S k o v g a a r d -P e te r s e n .
Adm. Direktør: A B T Th au lo
a v
.
So tillige Bind II (Fag-Registret): Kul,
Koks og Cinders; Saltraffinaderier.
Christian Science,
Læseværelse: Amagert.
29 iKj $ By 7959, tilhører First Church of
Chrisf, Scient.ist, Ivbhvn., der er en Gien af
Moderkirken: The First Church of Christ,
Scientist, Boston, Mass., U. S. A . - Guds
tjenester, Søndagsskole, og Onsdagsmøder i
Borups Højskole, Fredh. Kan. 24 Kl.
Christians Kirke,
Strandg. K,tidligere Frede
riks Kirke. Grundstenen begges 12. Juni
1755, Ind vielsen foregaar 2. Dec. 1759. Arki
tekt var Eigtved, dog ikke for Taarnet, der
skyldes G D Anthon og fuldførtes 1769.
Menigheden, der bestod af den tysktalende
Befolkning paaKrsthvn., nedlagdes ved kgl.
Resolution af 4. Dec. 1886. Kirken toges i
Brug for Kristians Sogn 2. Juni 1901.
Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten.
Kirkeværge: Gross. J W G o t f r e d s e n.
Sognepræst: Kaj H o lm e r.
Res. Kapellan: E V B irch -O lse n .
Kantor og Organist: B W G aarn.
Kordegn: H C K o f o ed.
Gravér: Helmer L u n d.
Kordegnens Kontor: Krsthvns. T. 62 K
® Am. 4625 y. Aab.: Søgnedage (undt.
Torsd.) 9-1 samt Fred. 5-7.
Sognet omfatter den Del af Krsthvn.,der
ligger Sydvest forTorveg.,afA magerbro den
Del, der begrænses af Amagerbrog.,Hollæn
derdybet, Amager Fælledv. 3-27,39- 11, 2-4,
Svinget, Amager Boulevard samt Slots
holmen. - I Gade-Registret foran i A fd.III
er anført, til hvilket Sogn hver enkelt Gade
hører.
„Christian til Palmetræet” ,
Johannes Fri
murerloge under Storlogen af Hamburg,
Kronprinsensg. 7 K .
Cigar-, Cigaret- og Tobaksgrosserere og -Im
portører,
se Foreningen af Importører og
Grossister i Tobaksbranchen.
Cigaretfabrikantforeningen a f 1914.
For
mand : Direktør K E M M a r c u s s e n , Aal
borg. Kontor Bernstorffsg. 152 IB |) Cent.
11610 & Cent. 14872.
Cigar- og Tobaksfabrikanter,
Foreningen af
danske, stiftet 24. Sept. 1900. Formand:
Aage H ø y ; Næstformand: C W H a n
sen ; Kasserer: E B e n d ix se n .
Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening a f
20. Juni 1875.
Direktør C P o u ls e n .
Kontor: Bernstorffsg. 152 IB D Cent. 11610
& 14872.
Cigar- og Tobakshandlerforeningen
af 1885.
Formand: Chr. G C hri s t ens e n, S-Boule-
vard 43 E | V 1776.
Cirkelordenen,
et hemmeligt Samfund. Loge
lokale og Kontor Falkonerallé 96 Hh. E J)
Cent. 4413.
Cirklen,
stiftet 1897; Selskab af Kunstner
inder indenfor alle Kunstarter samt kunstin
teresserede Damer. Formand: Pianistinde
Frk. Else K rie g e r, Aaboulevard 1513 JJN
3248; Sekretær: Fru Dr. Robert N ie ls e n .
Citadelskirken
i Kastellet Hl er opført af Fre
derik IV , indviet 26. Nov. 1704.
Sognepræst: A V S to rm ,R .
Kordegn: Alfred T h om sen .
Organist og Kantor: Cand. phil. Kai K r o
man.
Kordegnens Kontor: Artilleristok 11? Hl
$) Palæ 502 x. Aab. 9-1 (undt. Torsd.) Fred.
tillige 5-7.
Til Citadelssognet hører alle i Kastellet og
alle, som horer til Afdelingerne der, selv om
de bor udenfor, endvidere Kystartilleriregi-
mentet. Sognet begrænses af Midtlinien af
Toldbodv.,st. Kongensg., Østerbrog., Kristi -
aniag., Livjægerg., Østbaneg. samt af hele
Frihavnen. - I Gade-Registret foran i Afd.
III er anført, til hvilket Sogn hver enkelt
Gade horer.