dre Anlæg, der nu a lle som Regel udstyres m ed Apparater
for h elt eller d elvis automatisk Betjening.
Efter at den af Kommuneingeniør Viggo P etersen opfundne
term oelek triske Varmemaaler ved Opfinderens Samarbejde
med F irmaets mekaniske Værksted havde faaet den prak
tiske Ud førelsesform , den siden i alt væ sen tlig t har beholdt,
og det i den Anledning stiftede Dansk Varm emaaler Kon
sortium havde overtaget og udvidet Patentrettighederne i
a lle Stater, overdroges i 1917 Udnyttelsen her i Landet til
Kemp & Lauritzen ved dettes Afdeling for Varmemaalere.
Begunstiget ved den alm indelige Overgang til Centralop
varmning af B eboelsesejendomm e, som om tren t paa dette
T idspunkt satte ind, fik Varm emaaleren hurtigt en udstrakt
A nvendelse, saavel i Hovedstaden som i de større P rov in s
byer, og hævder stadig sin S tilling som den en este Varm e
maaler, hvis V irkemaade beror paa et rationelt Maaleprincip.
Næ rm est foranlediget ved Bygningen af Højspændingslin ien
m ellem Odense og Nyborg i 1920, et af de første store L ed
ningsanlæg, Firmaet udførte, b lev Anlægning af L edn ing s
net udskilt som en særlig Afdeling af V irksomheden. D enne
Afdeling har i de efterfølgende Aar bygget m eget om fattende
Ledningsanlæg i alle Egne af Landet, saaledes at de hidtil
udbyggede Strækninger tilsamm en beløber sig til over 2000
km, hvoraf ca. 500 km er bygget for Nordsjæ llands E lek
tricitets og Sporvejs A/S.
Meget betydelige Anlæg af Høj- og Lavspændingsledninger
er udført for A ndelsselskabet Falsters Højspændingsværk,
hvis L edn ingsnet, gennem de under Guldborgsund nedlagte
2 Kabler, ogsaa omfatter den østlige D el af Lolland.
Ved Indflytningen i Vestervoldgade 7-9 i 1915 aabnedes sam
tidig et U d stillings- og Salgslokale for elektriske Lamper,
28




