16 / 508
II —
94
Real-Register for KJøbenhavn
herom. For at Erklæringen om at ville
begraves borgerlig kan tages til Følge,
udkræves, at den paagældende, da han (hun)
afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og
ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa-
dan en Erklæring afgives af Personer i Al
deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden
Forældres eller Værgers Samtykke fore
ligge. For Personers Vedkommende, som
ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække
ligt, at Forældre eller Værger skriftlig
begærer borgerlig Begravelse, naar de be
stiller Begravelsen.
Ved borgerlige Begravelser tillades paa
Begæring af den, som bestiller Begravel
sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner
og anden Højtidelighed, dog at intet maa
foretages, som strider imod Sømmelighed og
Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke
Jordpaakastelse. Ingen Talemaa holdeseller
Sang afsynges imod de nærmestes Ønske.
Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og
med Orden, paahviler den, der har bestilt
Begravelsen.
Aftale om borgerlig Begravelse træffes i
Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes
et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be
styrelse og ellersmed vedkomm.Sognepræst.
Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke
gaarde af Personer, der staar udenfor Folke
kirken. finder de ovenfor om borgerlige Be
gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva
rende Anvendelse.
Medlemmer af et anerkendt Trossamfund
eller et her i Landet bestaaende kristent
Trossamfund, der ikke har Statens Aner
kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for-
rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller
fra dens Kapeller af Samfundets Præster.
Saafremt det ønskes, at der ved disse Be-
f
raveiser skal kunne foretages andet, end
vad der i Henhold til Bestemmelsen er
tilladt ved borgerlige Begravelser, eller
et andet Ritual end Folkekirkens Ritual
for Jordpaakastelse skal kunne benyttes,
kan dette tilstedes, naar Handlingen fore
gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet godkendt Begra
velsesritual. De nærmere Regler for God
kendelsen af disse Ritualer fastsættesved
kgl. Anordning.
Paa Andragende fra en Kommunalbe
styrelse kan der af Ministeriet meddeles
Tilladelse til, at der i en Kommune paa
dennes Bekostning anlægges kommunale
Begravelsespladser med lige Adgang for
alle Kommunens Beboere til at blive be
gravede paa samme og for alle Trossam
funds Præster til at forrette Begravelser
der med Benyttelse af deres Trossamfunds
Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser
skal der af Kommunen opføres mindst eet
Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar
skal kunne overlades til Brug ved alle
Begravelser, som foregaar paa Kommunens
Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal
staa ethvert Trossamfund aabent paa sin
Bekostning at opføre egne Kapeller paa
denne. Trossamfund udenfor Folkekirken
kan, naar de ønsker det, anlægge egne
Kirkegaarde eller Begravelsespladser med
Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg
m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler.
Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa
hvilke Begravelser kan foregaa paa
Folkekirkens Kirkegaarde, kan de for
nødne Regler gives ved kongelig Anord
ning, dog at der fremdeles saavel i Køb
stæderne som paa Landet skal være Ad-
§
ang til at faa Begravelser forrettede paa
øn- og Helligdage med Undtagelse af
første Juledag, første Paaskedag og første
Pinsedag.
L ig b ræ n d in g tillodes i Danmark først
ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre
matorium allerede i 1886 var opført af
Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes
gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er
Ligbrænding et kommunalt Anliggende,
Bogr
der sorterer under Begravelsesvæsenet.
Samtidig overtog dette Krematoriet ved
Bispebjerg, der er opført 1907.
Forinden Ligbrænding kan tinde Sted,
skal følgende A tte s te r skaffes til Veje:
1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det
er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt.
Dokumentet kan være affattet paa ustemp
let Papir og oprettet enten for Notarius
publicus eller for to Vidner, der under
skriver til Vitterlighed og ved Paategning
udtrykkelig erklærer, at Opretteren er
ved sin Fornufts fulde Brug. Afgives Er
klæringen af en Person under 18 Aar, maa
der tillige foreligge Samtykke Ira den eller
dem, der har Forældremyndigheden. For en
Person under 15 Aar kan Erklæringen afgi
ves af Indehaveren af Forældremyndighe
den, men Gyldigheden af en saadan Erklæ
ring bortfalder, naar Barnet overlever det
15de Aar. For BørnsVedkommende, der dor
før det fyldte 18de Aar, kan gyldig Bestem
melse om, at Liget skal brændes, uden for-
udgaaende Erklæring i den foreskrevne
Form tages af den eller dem, der ved Bar
nets Død havdeForældremyndigheden,med
mindre Barnet efter sit 15de Aar har til
kendegivet Ønsket om at dets Lig ikke skal
brændes. Var den afdode ikke fast bosat
her i Landet, kan Ligbrænding finde Sted,
selv om loranstaaende Betingelser ikke er
opfyldt, saafremt Bestemmelse om Lig
brænding er truffet paa en efter hansHjem-
lands Lovgivning gyldig Maade.
2. Dødsattest fra aen Læge, der har be
handlet den Afdøde under hans sidste Syg
dom.
3. Erklæring fra samme Læge om, at der
efter hans Skøn ikke er nogen Grund til
Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved
en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin
sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en
Læge, skal Dødsattesten og den nævnte
Erklæring være udstedt af Kredslægen (i
Kbhvn. Stadslægen) paa det Sted hvor
Dødsfaldet er sket. Politiet kanderhos, naar
det finder Anledning dertil, altid kræve, at
den nævnte Erklæring skal være afgivet af
Embedslægen.
4. Attest fra Skifteretten om, at Døds
attesten (2) er forevist.
5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds
attesten er forevist ham, og Dødsfaldet
indført i Ministerialbogen (i de sønderjydske
Landsdele til Personregi- teret)
6. Attest fra Politiet (i Kbhvn. vedkom
mende Politiassistent) om, at der fra Poli
tiets Side intet er til Hinder for, at Lig
brændingen kan findeSted. Attesterne 1,2,
3, 4 og 5 skal forud være forevist Politiet.
Attesterne 2 og 6 afleveres derefter
paa Begravelsesvæsenets Kontor (hvis
Liget er tilført fra et udenbys Sogn, af
leveres i Stedet for Dødsattesten et Du
plikat af denne, udstedt af Sognepræsten)
Liget nedlægges i en Kiste at tyndt
Zink eller Træ, hvis ydre Maal ikke maa
overstige 2 Meter i Lamgden, 0.7 Meter i
Bredden og 0,5 Meter i Højden. Liget maa
kun være i rørt en enkelt Ligskjorte, og i
Kisten maa ikke nedlægges Puder o. l;g n ,
der vanskeliggør Forbrændingen og for
øger Askemængden. Naar Liget skal trans
porteres en længere Vej, maaZinkkisten være
anbragt i en Trækiste.
Folkekirkens Præster kan, naar de er vil
lige dertil, medvirke ved Ligfærd, hvor Lig
brænding skal tinde Sted, efter samme
Regler, som gælder for folkekirkelige Be
gravelser i Almindelighed (Kgl. Anordn,
af 16. Marts 1910).
For Medlemmer af den jødiske Menighed
er det ligeledes tilladt vedkommende Præ
ster at foretage kirkelige Handlinger for
ud for Ligbrændingen.
Naar Jordpaakastelse finder Sted skal
denne altid foregaa inden Kistens Hen
førelse til Brændingsrummet.
Askeurnens Nedsættelse i Gravsted sker
uden kirkelig Ceremoni, men umiddelbart
efter Nedsættelsen kan der i Kirke eller
Kapel finde en Højtidelighed Sted.
Naar Asken af et Lig, der er brændt i
Udlandet, føres hertil for at jordfastes,
kan Biskoppen, naar Omstændighederne
taler derfor, tillade kirkelige Ceremonier
ved Askeurnens Nedsættelse i Gravstedet.
Naar Ligbrænding har fundet Sted, skal
Asken enten begraves paa Kirkegaarden
eller hensættes i særlig dertil indrettede,
af Justitsministeren godkendte Rum.
(Kapeller, Kolumbarier). I Fadlesgraven
i Urnehaven paaBispebjergKirkeuaard kan
Urnen nedsættes imod en Betaling af 10
Kr. lor haade Graven og Urnens Nedgrav
ning. Disse Grave kan aldrig fornyes eller
vedligeholdes.
Se endvidere Artiklerne Begravelsesvæse
net i Khhvn., Kirkegaarde samt Ligbræn
dingsforening, Dansk.
Begravelseskasser og -Selskaber
(omfat
tende Kbhvn. eller hele Landet), seendv.
Sygekasser. Flere af nedenstaaende Begra
velseskasser er gonforsikret i „De genfor
sikrede Begravelseskasser i Danmark1,
Kbhvns Afd., Ny Kongensg. 214E , Sned-
kerm. Andr. Lund.
U n d e r T ils y n a f S t a t e n s S y g e -
kas se i ns p e k t o rat.
Afholdsfolkenes Begravelseskasse under
D. A. F. Husejer J P O lu fson, MF., He
debaksminde, Gjerlev D 14.
Afholds-amfnndet. Formand: Gross. E
M orten sen . Hillerødg. 4 0 3E) J) N 4444.
Arbejderklassens Hjælpeforening. Kasse
rer Rich. H an s en, Vesselsg. 2S E).
Barberer og Frisører i Kbhvn. og Omegn,
Begravelseskassen af1862 for.Barber A O l
sen , Rantzausg. 15 Hl.
Begravelseskassen for Tjenestemænd ved
Kbhvns Vandforsyning, Formand: Chr.
J e n se n , Aalekistehuset, Vanl. J) Damsø
34.
Begravelses- og Understøttelseskassen for
Centralforeningen af Malermestre i Dan
mark, Malerin. CChr. N ie lsen , Nørreg. 53,
Aarhus $ 1147 &4145.
Begravelsesselskabet af 2/i 1771 (Dagvag
ternes Ligkasse). Direktør: KontreadmiralT
A T op søe-Jen sen , K. DM., Kontor: Ha-
reg. 7 El; Bogholder: O E H o ls t ® Palæ
103 v.
Begravelsesselskabet for Marinens faste
Haand værkere. Formand: Værkforer i Ma
rinen Chr. R a sm u sse n , DM.; Kasserer:
Urtekræmmer H S H e lle r , Hjoiringg.
1 H .
BodenhotTs PI., Forretningsbestyrer P
C lausen, Overg. o. V. 962 El.
Borgerstandens Begravelseskasse, Kon
tor: Nikolaj pi. 2 IKl.
Bryggeriarb. Hjælpekasse (ved Dødsfald),,
stiftet 20. Jan. 1899, Fru Helga L a rsen ,
MK. MB., Frederikssundsv. 128 Brh. II
Bella 481.
Bryggerierne Carlsbergs. Hjælpeforening
(ved Døds’ald), Formand: Bendix P e t e r -
s e n, (51 Jernbanevold 38, Valby.
Buntmagernes Begravelseskasse.
For
mand : Buntmagerm. Ejner J e r 1e v, Høj -
dev. 142QH.
Bødkerforbundet i Danmark, Krystalg. 21
El, R Rude.
ChristianshavnsArbejdere,Dronningen3g..
46 El, N P J en sen.
Christianshavns Borger-Forening, stiftet
19. Marts 1889, Formand: Skotøjshandler
Max L arsen , Torveg. 35 E , D Cent.12435-
Daumarks Good-Templar Ordens gensid.
Begravelseskasse,Bernt J ensen.Falstersg.
31, Aarhus.
Danmarks Nationale Good-Templar-Or-
den, Biilowsg. 7, Aarhus.
Dansk Good Templar Orden af 1924’s pri
vate Hjælpekasse, Forretningsf. Villads
J e n se n , Gothersg. 37 Aarhus.
Dansk Telegrafforen. Begravelsesforsikr.
Telenrafassist. J J L u n d , Helsingørsg.48,
Hillerød.