270
Kød:
Paa Kvægtorvet er der i de sidste tre Dage arbejdet over for
at faa Varerne ekspederet. Tilførslerne har været begrænset. Der er ført
en Del levende Kreaturer direkte til Slagtehuset. De samlede Slagtninger
i Ugen den 18.—23. September ligger kun lidt under det normale. Efter
Ønske fra Slagterforretningerne er Slagtehuset holdt aabent om Søn
dagen.
Flæskehallen:
Tilførslerne er i god Gang. I Lørdags ankom 32 Vogn
ladninger, hovedsagelig Svin, og i Gaar ankom yderligere 21 Vognladnin
ger, væsentligt Okser og Kalve. Desuden var anmeldt de sædvanlige
Leverancer af Svin fra Bornholm. Endelig har Slagteriernes Fælleskontor
stillet betydelige Leverancer af Svin i Udsigt i Dag.
Brandvæsen og Ambulance:
Det har været en relativ stille Weekend.
Brandvæsenet plages dog stadig af falske Alarmeringer. I nogle Tilfælde
er det lykkedes at fange Gerningsmændene, Børn eller unge Mennesker.
De er blevet ført til Brandstationen og har faaet en korporlig Afstraffelse.
Hvor der har været Tale om Børn, har man samtidig tilkaldt Faderen.
I Vagtdøgnet, som sluttede i Morges Kl.
8
, havde der været 65 Ambulance
udrykninger og
6
Brandudrykninger. Ingen Skudsaar eller lignende, og
Brandene var ret ufarlige.
Provinsen:
Aarhus:
Der blev anholdt 128 Politimænd, hvoraf 100 nu er ført til
Frøslevlejren. Blandt de løsladte er Politimester Glente, Politikommis
sær P. N. Pedersen og Politimester Poul Jensen fra Hasle Herred.
Aalborg:
Den engelske Radios Skildring af Skyderiet mod Toget med
de 94 Betjente, der førtes til Aalborg fra Frøslev, siges at være over
drevet, kun en enkelt Mand blev saaret.
Kolding:
Kriminaldommer Strøbeck har løsladt alle Arrestanter, for
hvilke Fængslingsfristen var udløbet. Forinden forklarede han dem
Situationen og lod dem afgive Æresord paa, at de ikke „vilde benytte
sig af den ekstraordinære Situation til at falde Samfundet i Ryggen“.
Skive:
Borgmesteren oplyser, at Kommandanten her nægter Køre-
tilladelse for Biler i næsten alle Tilfælde, ogsaa til Transport af Tørv,
Sædekorn, Gødningsstoffer og Kreaturer.
Silkeborg:
Der har været Sabotage mod Langaa Station Natten til
Lørdag, og Lørdag Aften eksploderede en Bombe under en Lastvogn.
Tyskerne anholdt derefter ca. 50 Mennesker rundt om paa Gaderne. De
førtes til Silkeborg Seminarium, hvor de blev stillet op uden for Byg
ningen.
6
Soldater blev kommanderet ud og gjorde Ladegreb. De an
holdte maatte staa til Kl. 2 Nat, før de fik Lov til at gaa. Lørdag For
middag blev den tyske Vagt paa Politistationen inddraget.