4 2 0
Mandskab, ligesom man ogsaa har mistet Fortegnelsen over de, som
skulde indkaldes. Rekonstruktion af Materialet vil være ret besværligt,
og i hvert Fald tage nogen Tid.
Fabrik sprængt af Tyskerne.
Fredag Middag har det tyske Politi
sprængt Sønderstrup Sæbefabrik ved Tølløse i Luften med tre Bomber.
Tyskerne forlod Stedet straks efter Sprængningen, og en større Arbejder
styrke var om Eftermiddagen i Gang med at foretage Oprydning og even
tuelt redde Rester af Beboernes Indbo, men alt syntes ødelagt under
Murbrokkerne. Virksomhedens Ejer, Fabrikant Hansen, blev for ca. 3
Uger siden arresteret af det tyske Politi. Sigtelsen imod ham skal dreje
sig om Oplagring af Vaaben.
Arresterede.
Fru Gerda Ploug-Sarp og hendes Mand opholder sig i
den tyske Afdeling af Vestre Fængsel. Aarsagen til Arrestationen kendes
ikke.
Fredag Formiddag anholdt Gestapo statsautoriseret Translatør, Gros
serer Søren Bording, Aurevang
8
i Hellerup.
Varebil sprængt i Luften.
En Varebil fra Fabriken „Torotor“ i Ordrup
blev Fredag Middag standset af to revolverbevæbnede Mænd paa Bern-
storffsvej. Chaufføren og en Medhjælper blev tvunget til at køre ned ad
Henningsens Allé og holde ud for Nr. 51, hvor Direktør Heiber bor. Her
blev de beordret til at forlade Vognen, og medens den ene af Revolver-
mændene holdt dem i Skak et Stykke borte, lagde den anden en Bombe
under Vognen, som saa sprængtes i Luften. Radiodele og Sprængstykker
fra Vognen blev fundet oppe i Træerne. Der gik en Del Ruder i Nær
heden, men ingen Mennesker kom til Skade.
N yt „hold-up“.
Indehaveren af Karen Volfs Bagerier, Margrethevej 3,
Direktør Harriet R. Jensen, blev Fredag Aften „holdt op“ paa sit Kontor
og frarøvet ca. 600 Kr.
Københavns Brandvæsen
havde i sidste Vagtdøgn 79 Ambulanceudryk
ninger. Ingen i Anledning af Skudepisoder udover den i Morgenbladene
omtalte ved Svanemøllevej.
Københavns Vagtværn
har intet særligt at berette udover, at man i
Gaar anholdt Mekaniker Jørgen Østergaard, Ndr. Fasanvej 43. Han
havde forsøgt et „hold-up“ paa Hjørnet af Istedgade og Saxogade, men var
af Menneskemængden blevet presset ind i en Forretning, hvor Vagtvær
net tog ham. Da Vagtværnet vilde køre bort med ham, kom det tyske
Sikkerhedspoliti og forlangte ham kørt til Svendsgades Station, hvilket
man efterkom.
Frederiksberg Brandvæsen og Vagtværn:
Intet særligt at berette.