727
2 Sprængninger i Sporskifter paa Troldhede Station og 3 Sprængninger
mellem Faarhus og Bejstrup. De sidste Sprængninger fandt Sted under
et tomt Lazarettog paa Vej fra Padborg til København. 4 Personvogne
blev afsporet, men ingen Mennesker kom til Skade. Der er til Stedet
sendt Hjælpetog fra Flensborg.
Flygtninge i Ryparkens Badmintonhal.
Der er i Ryparkens Badmin
tonhal anbragt 3—400 Flygtninge. Hidtil har Hallen været benyttet til
Indkvartering af Soldater.
Overbelægning paa de københavnske Hospitaler.
Der er for Tiden
stor Overbelægning paa de københavnske Hospitaler, og det kraftige
Pres fra tyske Flygtninge gør ikke Situationen bedre. Man har maattet
anbringe Senge paa Gangene, og der er i Dag en Venteliste paa ca. 1.600
Patienter. Paa Blegdamshospitalet, hvor der er 479 Pladser, har man
for Tiden 450 Patienter. I Betragtning af, at man altid maa have enkelte
Stuer lukket paa Grund af opstaaet Infektion, er der faktisk i Øjeblikket
Overbelægning ogsaa paa dette Hospital. Hospitalet kan herefter kun
modtage smitsomme Patienter i et meget begrænset Omfang og har over
for Magistraten givet Udtryk for Ønsket om, at Indlæggelserne absolut
begrænses til Tyfus, Paratyfus og Dysenteri, medens Patienter med Scar
latina, Difteri og Morbilli afvises, for saa vidt angaar de tyske Flygt
ninge.
Provinsen.
Odder:
Venstrebladet „Odder Dagblad“ er blevet forbudt indtil videre.
Bladet havde bragt et Billede af General Lindemann uden Overskrift,
men med en Tekst, hvori det ganske kort nævntes, at Generalen var
kendt fra Tilbagetrækningen fra Leningrad-Fronten.
Aalborg:
Et Privatmejeri, „Agersted Mejeri“, er Tirsdag Aften blevet
ødelagt ved Sabotage. Mejeriejeren og hans Paarørende blev i Forvejen
advaret. Der er 110 Leverandører til Mejeriet, som nu maa levere deres
Mælk til andre Mejerier i Omegnen.
Løgstør:
Den tidligere Redaktør af „Vesthimmerlands Socialdemo
krat“ C. Grønning og dennes Svigersøn, Kommunelærer Vagn Bro Chri
stensen, og 3 andre Borgere i Byen er blevet arresteret af det tyske
Politi.
Kolding:
Den 28-aarige Grænsegendarm Otto Chr. Bergmann, Højer,
er, ifølge Meddelelse til Familien paa Koldingegnen, død i Tyskland den
4. Februar.
— Den kanadiske Flyver, der Søndag Eftermiddag efter en Luftkamp
styrtede ned med sin Jagermaskine ved Starup Nørremark, blev Tirsdag
Eftermiddag begravet paa Starup Kirkegaard. Baaren var dækket af




