759
han Skud mod ham og ramte ham i Bryst, Arme og Bækkenparti. Ogsaa
en anden Byvagt, Iieitmann, blev saaret af Skud, dog kun i Foden. Man
den forsvandt herefter, idet han med Mellemrum affyrede Skud. De to
saarede Byvagter er bragt til Frederiksberg Hospital.
Drab.
I Gaar Eftermiddags blev den 25-aarige Robert Lackmann, Søn
af Konditor Heinrich Lackmann, Kildegaardsvej 15, dræbt ved Skud
ud for Faderens Forretning paa Kildegaardsvej. De dræbende Skud blev
affyret af et Par Cyklister.
Jernbanesabotagen.
Togkontoret oplyser i Dag til Morgen, at der i
Aftes skete Sprængning i Sporet under et tysk Lazarettog paa Vej til
Odense. Sprængningen fandt Sted paa Strækningen Viborg-Rindsholm,
og ved Eksplosionen afsporedes syv 4-akslede Personvogne. Der kom
imidlertid ingen til Skade, og Hjælpetog er afsendt. Sent i Aftes skete
en Eksplosion paa et dansk Godstogs Lokomotiv Syd for Brabrand Sta
tion. Lokomotivfører K. K. Jensen fik et Chok og blev noget forskaaret af
Glassplinter. Maskinen blev stærkt beskadiget og maatte rangeres ud.
Desuden meldes om Sprængninger paa Strækningerne Odense-Holm-
strup, Tolne-Sindal, Tommerup-Skalbjerg, Nørre Søby-Allested og paa
Vejle H.-Station. Desuden er der af tyske Vagtposter fjernet en halv
Snes ueksploderede Bomber mellem Bolderslev og Tinglev.
Brand paa Møbelfabrik.
I Nat opstod der Brand i Søborg Møbelfabrik,
Gladsaxevej 400. Brandaarsagen er ukendt, Skaden anslaas til hen ved
1/4
Mill. Kr.
Provinsen.
Aalborg:
Natten til i Gaar blev Ejendommen Nørre Trandersvej 33 i
Vejgaard, tilhørende Læge T. Warberg, sprængt i Luften. Villaen stod
tom, og ingen Mennesker kom til Skade. Dr. Warberg blev anholdt for
ca. 3 Uger siden og er lige blevet ført til Frøslev. Det var i hans Hus,
at Politibetjent Platou, som forleden blev henrettet, blev anholdt, og
Lægen blev arresteret ved samme Lejlighed.
Aarhus:
Forleden blev der fundet en Mand dræbt af Skud paa en Sti
mellem Dalgas Boulevard og Westergaardsgade. Den paagældende er nu
identificeret som Snedkermester Emanuel Aage Møller, der var Tolk.
— For nogle Dage siden anholdt Gestapo Viceskoleinspektør Frandsen
Nielsen, der er Broder til Redaktør Frede Nielsen, „Sønderjyden“, Søn
derborg.
Grenaa:
I den sidste Tid er der sket en Del Sabotage paa en større
Arbejdsplads Syd for Grenaa. Ejere af Hestekøretøjer og Lastbiler, der
anvendes paa Arbejdspladsen, har faaet deres Stalde og Garager brændt