8 3 4
Eksplosion i Havnen.
Et Skibsvrag, som i længere Tid har ligget ved
Kajen i Havnegade, blev i Morges af Sabotører lempet et lille Stykke ud
af sit Leje over mod Havneløbet, samtidig med, at der fandt en Eksplo
sion Sted i Skroget. Det menes dog ikke, Vraget vil blive nogen nævne
værdig Gene for Sejladsen.
Grand Hotel som Gestapo-Hovedkvarter i Odense.
Grand Hotel i
Odense er i Gaar Morges blevet beslaglagt og skal, efter hvad der nu
oplyses, benyttes som Gestapohovedkvarter i Stedet for Det ny Missions
hotel, der blev beslaglagt umiddelbart efter det allierede Luftangreb paa
Husmandsskolen. Missionshotellet er dog ikke blevet frigivet, men skal
formentlig anvendes til andet Formaal. Grand Hotel er allerede samme
Eftermiddag blevet forsynet med Pigtraadsspærringer.
Dommer Moritz død i Tyskland.
Dommer Moritz, Assens, er død i
Theresienstadt, ganske kort forinden de internerede danske Jøder blev
sendt af Sted til Sverige. Desuden er Kommunebogholder Henry Nielsen,
Helsinge, død i Tyskland.
Jernbanesabotagen.
I Nat er der sket Sprængninger paa følgende
Jernbanestrækninger: Herning-Studsgaard, Brabrand-Mundelstrup (28
Sprængninger), Sønderborg-Tvis, Brande-Thyregod, Brande-Blaahøj,
Holstebro-Jerne, Holstebro-Struer og Brande-Fasterholt, samt paa Ran
ders, Tvis og Fasterholt Stationer. Paa Randers Station blev 3 Blokposter
sprængt, hvorved 2 Særtog, som holdt paa Banegaarden, indespærredes.
Fra Dagen i Gaar meldes om Sprængninger paa følgende Strækninger
og Stationer: Skanderborg-Alken, Ringsted-Filskov (19 Sprængninger),
Ølgod Station, Over Jerstal-Hovslund, Varde-Guldager, Drejbjerg-Skjern,
Varde-Sig, Ejstrupholm-Hampen, Farum-Ølgod, Aarslev-Pederstrup,
Bjallesø-Højby, Skjern-Borris, Pjedsted-Børkop, Skanderborg-Alken og
Bredbjerg-Langesø. Desuden meddeles fra Pressekilde, at der i Gaar
Morges blev fundet to Bomber fastgjort paa et Par Godsvogne i det ordi
nære Godstog fra Helsingør. Der tilkaldtes en Sprængkommando, og
Bomberne blev bragt til Eksplosion paa Baneterrænet. Der skete ingen
Skade. — Natten til i Gaar har Sabotører sprængt 2 Sporskifter i den
nordlige og sydlige Ende af Fiskebæk Station paa Sydfalster. Jernbane
trafikken paa Sydfalster er herefter helt lammet, idet der for en halv
Snes Dage siden sprængtes 2 Brooverføringer, saaledes at Trafikken fra
Nykøbing F. til Væggerløse paa Geaserbanen blokeredes og dermed den
gennemgaaende Trafik Nykøbing F.-Gedser.
Provinsen.
Randers:
Med øjeblikkelig Virkning er der i Gaar udstedt Forbud mod
al Sejlads i Randers Havn og Fjord. Trafik paa Gudenaa er dog stadig
tilladt.