201 / 302
varmer, hvor den passerer et rørbundt, som omskyl
les af centralvarmevandet i ejendommen. Dampen
fortættes herved til vand (kondensat). Kondensa
tet løber gennem den punkterede ledning til m å
leren (m ), derfra til en samlekasse (k ), hvorfra
det pumpes tilbage til værket gennem hovedkonden-
satledningen. En anden stikledning fra damptørre-
ren fører gennem en rørledning med termostat til
en varmtvandsbeholder, hvor dampen i en rørslange
udnyttes til opvarmning af vandet til bad, køkken
etc.
Hvor der er brug for det, kan varmen naturlig
vis bruges til mange andre formål end opvarmning
af lokaler. Navnlig er der mulighed for at anvende
damp til industribrug. Det kan nævnes, at damp
varmen bruges til så forskelligartede formål som :
Slagterier, grøntkonserves, vaskerier, konfektions
presning, hospitaler, køkkener, flaskeskyllerier, sned
kerier (limpotte), badeanstalter og scenedamp, vul
kanisering, laboratoriebrug, destillation, lysstøbning,
destruktion af pengesedler, tobakstørring, desinfek
tion, lakering, medicinalproduktion og meget andet.
En af de mindste kunder er en pavillon i Kongens
Have med en enkelt radiator, og til de største kun
der hører de store hospitaler og kødbyen.
De områder, som regnes forsynet fra de tre vær
ker: H. C. Ørsted Værket, Gothersgade Værket og
Østre Kraft-Varmeværk, efterhånden som værkerne
og ledningsnettet udbygges, er indkredset på planen.
Det ligger i sagens natur, at m an ikke kan eller vil
fastsætte disse grænser endeligt på indeværende tids
punkt. Det må afhænge af efterspørgselen og mulig
heden for gennemførelse af de nødvendige arbejder, i
hvilken udstrækning de indkredsede distrikter vil blive
inddraget under varmeforsyningen, ligesom det kan
tænkes, at områder, som falder uden for grænserne,
før eller senere vil få mulighed for varmelevering.
Det er naturligvis ikke muligt nu at fastslå, hvor
hurtigt de nødvendige anlæg vil blive udbygget, men
der er grund til at tro, at de kommende
10
år vil
medføre mulighed for forsyning af meget betydelige
dele af de indkredsede arealer, hvis ikke uforudsete
begivenheder kuldkaster alle beregninger.
Der er betydelige fordele for en ejendom ved at
få varmen leveret fra et fjernvarmeværk. M an slip
per for indkøb af brændsel og for fyringsbesværlig
heder, ligesom brændsels- og asketransport bortfal
der. Endvidere er der en ikke ubetydelig pladsbespa
relse i kældrene. Anlægget er meget »levende«, så
ledes at man hu rtig t kan sætte det i gang og standse
det igen, og det egner sig fortrinligt til automatise
ring.
Varmen produceres på elværkerne. Ved de op
rindelige anlæg delte elværkerne og varmeværkerne
28 og 29