Previous Page  240 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 240 / 302 Next Page
Page Background

Eksempel i.

Den oprindelige altan har bestået af 4 jemudliggere med beton imellem. Udliggerne var stærkt tærede ved murens forside.

Ved reparationen blev betonen fjernet og udliggerne skåret over ved murens forside. Resterne af de to mellemste udliggere

blev liggende uden at indgå i den nye konstruktion. Muren om enderne af de yderste udliggere blev hugget bort i 36 cm

dybde og i 36 cm bredde.

Disse ender blev stødt med jembetonudliggere. Armeringsjernene i jembetonudliggeme er bundet sammen med bøjler til

»gamacher«. Der er anvendt 2 0 1 8 mm, der er bøjet således, at armeringen bliver 2 0 1 8 mm i oversiden som trækarmering

og 2 0 18 mm i undersiden som trykarmering. Bøjlerne, der holder dem sammen, er 0 7 mm. Denne armering kan hejses op

i sammenbundet stand. »Gamacherne« skydes ind over enderne af de afkortede udliggere, således at de når 36 cm ind bag

murens forside. D a armeringen er ens i over- og underside, kan den ikke vendes forkert. Det er let at holde den sammenbundne

armering på plads under støbningen.

Det er beregningsmæssigt nødvendigt at anbringe bøjler bag murlinien. A f hensyn til arbejdet med indstampning af beton

i hullet er det ønskeligt, at antallet af bøjler inde i hullet begrænses så meget som muligt. I dette tilfælde har 1 bøjle 0 7 mm

helt inde i muren og 1 bøjle 0 7 mm ved murens forside været tilstrækkelig.

Forkanten er udformet som en bjælke, der er armeret med 2 0 1 2 mm. Den øvrige del af altanen er en 8 cm tyk jern­

betonplade armeret med 0 7 mm med afstand 25 cm i begge retninger. Betonpladen er udført i en fals

l/ z

sten ind i muren.

De almindelige forholdsregler er ligeledes iagttaget.

I dette eksempel kan indspændingsmomentet optages med dobbelt sikkerhed, idet det både kan overføres til den tilbage­

blevne del af jernudliggeme, der er fastgjort til etageadskillelsen, og af muren, idet trykflademe mellem betonen og mur­

værket er tilstrækkelig, og der er den nødvendige belastning fra muren til at tage indspændingsmomentet.

ku n b liv er e n fje r d e d e l a f d e t jern , der a n v e n d es til

en a lta n m e d u d lig g erjern . P la d e n sk al i a lm in d elig ­

h e d g iv es 1— 2 cm fa ld u d e fte r o g læ g g es m in d st

5 cm u n d e r g u lv e t i tilstø d e n d e rum , o g b e to n stø b ­

n in g e n sk al føres m in d st 6 cm — a lm in d elig v is

12 cm — in d i fa c a d em u r e n o g forsy n es m e d en

k ra ftig h u lk eh l o g fo r o v e n lig g e m in d st 1 cm tilb a g e

fra m u ren s forsid e. V e d d ø r å b n in g e r m å b eto n stø b ­

n in g e n m in d st føres in d til b a g sid en a f dørk arm en .

Altanpladens forside m å forsynes med vandnæse

af en sådan størrelse, at vandet let kan dryppe af.

T il b r u g v e d g am le a lta n er h a r b y g n in g sin ­

sp ek tø r J en s J ø rg en sen , m e d fo r b illed e i en a lm in ­

d e lig fritbæ ren d e a lta n m e d e n b red d e p å ca. 2 ,5 m

o g et frem sp rin g p å ca. 1 m , a rb ejd et m e d et k o n ­

stru k tion sfo rsla g m e d a n v e n d else a f jern b e to n . A r ­

m erin g en , d er b estå r a f 3 d ele, u d fø r es o g sa m m e n ­

b in d es i fo rv ejen , ev e n tu e lt u d e n fo r selv e arb ejd s­

p la d sen . A rm e rin g sjem e n e k a n h e rv e d p å m in d re

e n d i tim e a n b rin g es p å stø b efo rsk a llin g en , h v ilk et

er en stor fo rd el, id e t m u rera rb ejd et straks efte r u d -

stø b n in g en k an fortsæ ttes. A lta n p la d e n s b e to n v æ g t

k an n ed sæ ttes m e d e n tred ied el v e d at tild a n n e a lta n ­

p la d en s u n d ersid e som e n k assette, h v o r v ed a lta n