H u s n u m m e r s k i l t
s k a l
s å
v i d t
g ø r l i g t
a n b r i n g e s
m i d t
o v e r h o v e d i n d g a n g e n o g
e l l e r s p å d e n
s t o l p e ,
d e r — s e t f r a g a d e n —
u d g ø r i n d g a n g e n s
v e n s t r e
s i d e
( r e g u l a t i v v e d r . g a d e n a v n e , h u s n u m r e o g m a t r i k u l s n u m r e §
8 ) .
mere, som dem i de nye Matriculregistre ere givne,
og derimod lade de gamle Gaard- og Huus-Num-
mere udslette« ; der var yderligere anvisning på, hvor
numrene skulle anbringes og med hvilken farve —
sort farve på hvid grund — og ligeledes, at tallene
skulle være 5 å 6 tommer høje. H er har man så
at sige optakten til et husnummer-regulativ og lige
ledes den første omnummerering.
I årenes løb viste der sig dog adskillige vanske
ligheder ved at benytte matrikelnumrene som adres
sebetegnelse. En af ulemperne hidrørte fra, at de
samme numre jo gik igen i de forskellige kvarterer,
hvilket medførte, at der i nogle gader forekom det
samme nummer to gange, f. eks. fandt m an i Klare-
boderne, hvis ene side ligger i Købmager kvarter,
medens den anden ligger i Rosenborg kvarter, både
et nr. 7 og et nr. 8 på begge sider af gaden. Det
var heller ikke let for ikke stedkendte, at finde en
bestemt ejendom i Gothersgade; på den nordlige
side fandt man nr. 30 til 1 fra hjørnet af Kongens
Nytorv til Kronprinsessegade, og gadens modsatte
side begyndte ved Kongens Nytorv med nr. 352 til
329 for derefter at fortsætte med nr. 113 til 144.
Blev en grund delt, bragte parcellens nye matrikel
nummer yderligere uorden i nummerrækken. Man
forstår, hvor vanskeligt det var at finde rundt, og
kravet om at få forholdene ændrede blev stadig
stærkere, og endelig i 1858 indsendte bestyrelsen
for Københavns udenbys Grundejerforening et an
dragende til magistraten om en ændret fremgangs
måde ved nummereringen af stadens ejendomme.
Den 10. oktober 1859 vedtog borgerrepræsen
tationen, at samtlige ejendomme i København med
forstæder, til lettelse ved deres eftersøgning, på den
til matrikelnumret hidtil benyttede plads hver især
skal forsynes med et påmalet løbenummer, over
ensstemmende med visse bestemte regler, der var
nærmere præciseret i magistratens bekendtgørelse af
26. s. m., og som i det væsentlige går ud på, at alle
ejendomme i enhver gade gives et fortløbende num
mer, de lige numre på den ene side og de ulige på
den anden, og således at nummereringen tager sin
51