Previous Page  188 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 188 / 209 Next Page
Page Background

S T E F F E N L I N V A L D

revne Brogade på Christianshavn, medens spiret på Frelsers Kirke

i det fjerne tegner sin dunkle silhouet mod den grålige forårshim­

mel.

Ældre billeder fra den indre by bliver imidlertid år for år van­

skeligere at opdrive, og der er stadig nogle motiver, der står på

museets ønskeseddel. Således har det i mange år håbet ved lejlighed

at komme i besiddelse af maleren C. R . Vogelsangs interessante

udsigt fra Slotsholmen til det tidligere Assistenshus, der nu danner

en smuk ramme omkring stats- og kulturministerierne. På dette

billede, som er malt omkring midten af forrige århundrede, ses

bl.a. det berømte pæretræ, som langt op i forrige århundrede vok­

sede på fortovet ud for det lille hus ved siden af selve Assistens­

huset. I datidens København var det kendt for sine fyldige og saf­

tige frugter, og det er til minde om det, at huset, som er bygget

efter ildebranden 1728 af en øltapper ved navn Hans Blasen, i

daglig tale altid kaldes for »Hans Blasen i Pæretræet«, som det

iøvrigt også fremgår af den sandstenstavle, der er anbragt over

kældernedgangen. Billedet, der sidst tilhørte taksator Charles Sen-

drup, Korsørgade 32, er af denne skænket til museet, hvor det nu

har fået sin blivende plads blandt billederne, der belyser Frederik

Vl-tidens København.

Ejendommeligt nok har museet ikke tidligere været i besiddelse

af et maleri af det gamle Råd- og Domhus på Nytorv, men kun af

tegninger og fotografier. Nu har det dog endelig været så heldig

at kunne købe et maleri af det fra omkring 1850. Det skyldes

sikkert maleren Carl Balsgaard, og giver et meget godt indtryk af

C. F. Hansens fornemme nyklassiske bygning. Selv om det er

usigneret, er der næppe nogen tvivl om, at det virkelig er udført

af Balsgaard, da det såvel i maner som kolorit opviser stor lighed

med et maleri på Øregård Museet af Nytorv set fra Gammeltorv.

Et andet maleri, også med motiv fra den indre by, forestiller

188