vil gaa ud af Baissespekulationen igen indkøbes og
afleveres til Laangiveren.
løvrigt forholder det sig vistnok saaledes, at man
maa skelne imellem Terminsforretninger og andre Tids
forretninger.
De store og udstrakte Terminsforretninger, som nu
findeSted paa alle Børser over hele Verden, og som under
støttes og ledes af de største Banker og fineste Firmaer, til
høre vel nærmest Varebranchen, og finde navnlig Sted i
de store Artikler, i hvilke de have deres Berettigelse
som et uhyre Hjælpemiddel til Omsætningens Regu
lering. I Værdipapirer er Tidsforretningen vel der
imod overalt af en anden Art, idet Forretningerne deri
næsten altid kun gøres paa 1, højst 2 a 3 Maaneder
— de saakaldte Ultimo-Forretninger — hvorved de
faa en ganske anden Overskuelighed og paa langt
nær ikke ere saa resikante som de egentlige Termins
forretninger, der spænde over endog et helt Aar, og
det, som der derfor vistnok bør arbejdes hen til, er
at søge at indordne Ultimo-Forretninger paa vor
Fonds- og Aktiebørs under regelbundne Normer, hvil
ket uden al Tvivl kun kan blive til Gavn — istedet-
for til Skade — for Omsætningen.
Den Skræk, som hidtil har hersket her hos os
for disse Ord — Termins- og Ultimo-Forretning — og
det smalle Syn, der opstiller dem som Skræmme
1 82




