213
af gennem en i det hele tidssvarende Ordning at
skabe et i størst mulig Grad nyttigt og virksomt Or
gan for en Række nærbeslægtede Erhverv, hvis Be
tydning og Omfang vokse med hvert Aar, og til hvis
frodige Udvikling et hvilketsomhelst Samfunds øko
nomiske Velvære og finantsielle Styrke paa det nøjeste
er knyttet.«
Komiteen slutter med at sige, at naar den har
gjort sig til Talsmand for sin egen Organisation, da er
det sket »i den Selverkendelse, at Komiteen, i sin
hidtidige Skikkelse, ikke længere formaar i et for den
selv og for de Interesser den repræsenterer, fyldest
gørende Omfang at varetage de mangeartede Opgaver,
som Nutidens Udvikling stiller et økonomisk Hoved
organ«.
Imidlertid kom der ikke noget ud af Sagen, Mini
steriet blev ved sit, og siden den Tid ere nye Be
stræbelser ikke traadte frem for Offentligheden, medens
der udentvivl af og til indenfor Komiteen selv er ble
ven rørt ved Sagen, saaledes navnlig i 1892, hvilket
erfaredes af Udtalelserne paa Grosserernes General
forsamling i Marts 1893.
Det andet Aktstykke, som foran er nævnt, angik
Kursnoteringen paa Københavns Børs, og bestod i et
af daværende Indenrigsminister
Ingerslev
i Landsthinget