76 / 439
6 8
Mursten. Søjlerne i den lille aabne Forhalle og i Taarnets Lyd
huller, Sokkelen og andre Dele skulle hugges i Granit. Forhallens
og Taarnets Tage dækkes med grøntglacerede Tagsten, Skibet med
Falstagsten eller Skifer. Langsiderne og Bagsiden pudses med
Kalkpuds. Yinduesaahningerne udfyldes med smaa Ruder i Bly
indfatning. De paa Tegningen viste Billedhuggerarbejder: Evange
listtegnene paa Taarnets Fod, to Dyrefigurer paa Pillerne i Gavlens
store Vinduesgruppe og en Englefigur med Korset paa Gavlens
Tinde ville blive udførte af Billedhugger Bærentzen i Kridtsten og
Savonniere-Sten (fransk Kalksten). Taarnets Højde er c. 160 Fod.
Fra den lille aabne Forhalle føre 3 Døre ind til Kirken gennem
et større og to mindre Forrum; fra disse to sidste føre Trapper op
til Orgelrummet, som ligger mod Syd og til de to Pulpiturer, som
løbe langs Sidemurene. Foruden disse to Trapper, af hvilke den
ene tillige fører op i Taarnet, findes endnu to andre ved den anden
Ende af Pulpiturerne; disse ville altsaa kunne tømmes let og
hurtigt.
Selve Kirkerummet er foruden Alternischen c. 40 Alen langt,
29 Alen bredt og 22
i/ 2
Alen højt. Det hestaar af et bredt Midt
skib, adskilt fra de 2 smalle Sideskibe ved firkantede Murpiller.
Disse og de tilsvarende Vægpiller bære Hvælvingerne, der ere for
mede over Kugleflader som en Art Kuppelhvælvinger og adskilte
fra hinanden ved brede Gjordbuer med Ribber, der hvile paa smaa
Dværgsøjler. Noget egentligt Kor findes ikke, men den Del af
Kirken, der ligger nærmest ved den halvcirkelformede Alternische,
er hævet 3 Trin over Kirkens Gulv og adskilt fra dette ved en
lav Skranke, paa hvis ene Hjørne Prædikestolen er anbragt.
Pulpituret, som er konstrueret af Jærn, støttes af Stenknægte, der
ere fastmurede i de fritstaaende Murpiller. Bag ved Alternischen
findes Sakristierne i en lavere Tilbygning og under disse Varme
apparatet (Kaloriferen). Ved murede Kanaler under Gulvet, Skærme
under Vinduerne o. s. v. er der sørget for at forhindre Træk og
fordele Varmen ligeligt i hele Rummet.
Det er den tidlige Middelalders Kirkebygningskunst, som den
har udviklet sig i Norditalien, der har været Udgangspunkt fol
den arkitektoniske Stilkarakter; jeg har dog forholdt mig meget
frit over for denne og om noget egentlig Forbillede er her ikke
Tale. De Fordringer, der stilles til en protestantisk Kirke, ere jo