5
Medens Tilfældene a f Skarlagensfeber i første Halvdel af 1874 vare meget faa,
begyndte Sygdommen at blive hyppigere i sidste Halvdel, i December anmeldtes 50
Tilfælde og i Januar 1875 89; der indtraadte derpaa en Remission indtil Maj, fra
hvilket Tidspunkt Antallet af anmeldte Tilfælde steg indtil December (164 Tilfælde),
i 1876 tog Sygdommen langsomt af i Løbet af Aaret, for i 1877 atter at træde over
i en ikke-epidemisk Periode, der varede til Udgangen af 1878. Denne Epidemi varede
netop 24 Maaneder, Antallet af anmeldte Tilfælde beløb sig til 1754, af Dødsfald til 144.
Den fjerde Epidemi af Skarlagensfeber, som har hjemsøgt Kjøbenhavn i de
sidste 20 Aar, begyndte i Januar 1879. Allerede i 1878 iagttoges en Tiltagen i An
tallet af anmeldte Tilfælde mod Aarets Slutning, men hele Antallet i 1878 beløb sig
dog kun til 298 med 7 Dødsfald. I 1879 (med 1968 anmeldte Tilfælde) steg Epidemien
rask, dog med en Remission i September for i Januar 1880 at naa Maximum (239
Tilfælde), men tog derpaa temmelig hurtigt af indtil August for at holde sig nogen
lunde stationær Aaret ud (1495 Tilfælde i 1880) og gjennem hele 1881 (1156 Tilfælde).
I 1862 var der paany en Opblussen af Epidemien i Aarets sidste Halvdel (1313 Til
fælde i hele Aaret), og først i 1883 viste der sig en virkelig og endelig Aftagen af
Epidemien, som med de sidste 2 Maaneder kan antages at være ophørt som saadan.
Epidemien har herefter varet i 4 A a r og 10 Maaneder, Antallet af anmeldte Tilfælde
beløb sig til 6588, Antallet af Dødsfald til 513.
Lægges de Tidsrum sammen, hvori Skarlagensfeberen er optraadt epidemisk,
faaes 14'/2 A a r og kun 6 '/2 A ar blive tilbage af 21, i hvilke denne Sygdom er fore
kommet sporadisk eller i ethvert Fald med en mærkelig mindre Udbredelse. Det
kunde herefter synes rimeligere at betragte Sygdommens epidemiske Udbredelse som
Regel, de ikke-epidemiske Mellemrum af højst 2 A ar som Undtagelser, naar ikke slig
Antagelse stred baade mod Sygdommens Væsen og mod de prophylaktiske Grund
sætninger, som bør lede ved Betragtningen af Byens Sundhedstilstand. I saa Hen
seende giver denne Sygdom megen Anledning til alvorlige Betragtninger.
1 det Tidsrum af 20 A a r fra 1863—83 inclusive, som her behandles, anmeldtes
20367 Tilfælde, og indtraf 1965 Dødsfald af Skarlagensfeber; heraf faldt 18507 an
meldte Tilfælde med 1770 Dødsfald i Sygdommens epidemiske Perioder. 1860 med
195 Dødsfald udenfor disse. Kunde man antage, at alle Tilfælde komme til Anmel
delse, vilde der herved faaes en Dødelighed af henholdsvis 9.5 og 10.5 %. Det er
imidlertid givet, at navnlig det første Tal er altfor højt, da en stor Mængde Tilfælde
af Skarlagensfeber især under Sygdommens epidemiske Udbredelse aldrig kommer til
Lægeiagttagelse, fordi de forløbe let eller rudimentært, ligesom vistnok mange af samme
Grund blive miskjendte, medens paa den anden Side saagodtsom alle Dødsfald a f
Skarlagensfeber her i Byen, hvor Ligsyn besørges af Læge, blive anerkjendte og be
tegnede som saadanne. Undersøges de 4 nævnte Epidemier hver for sig, findes for
den første i 1863—67 en Dødelighed af 11.3 % , for den anden i 1869—71 10.3 % , for
den tredie i 1875—77 8.2 % og for den fjerde i 1879—83 7.„ % — altsaa Dødelig
heden synes at tage af. Denne Omstændighed maa dog hverken opfattes som Tegn paa, at
Skarlagensfeberen er ifærd med at blive mere godartet, eller paa bedre therapeutiske
Resultater; den forklares naturligst derved, at Lægernes Anmeldelser af forekommende