44 / 44
40
En sådan pjece burde da medleveres ethvert ny t olie
fyr.
Hvis man nu til slut, på grundlag af de oplysninger
undersøgelsen har givet, skulle søge at tegne et b il
lede af villaejerens »middeloliefyr«, må det komme
til at se om trent således ud:
Oliefyret, som er et traditionelt højtryksfyr, er for
et par år siden blevet installeret på den eksisterende
støbejernskedel. Oliefyret er blevet sat i drift, uden
at der har væ ret foretaget nogen kontrol af, hvordan
forbrændingen forløber, og i øvrigt har brugeren ikke
modtaget nogen videre information om anlæggets p a s
ning og vedligeholdelse.
Oliefyret arbejder i forbrændingsmæssig henseende
på en sådan måde, at den relativt lave CCh-procent
og det noget for høje sodtal, som fy ret fo rb ræ nder
olien med, forårsager, at der udendørs i de næ rm este
omgivelser kan spores en ubehagelig sur lugt. Sam
tidig kan der, f. eks. på havemøbler, flagstang, sål
bænke, biler og andre udendørs genstande ses små
sodpartikler eller en svag sodsværtning.
E jeren er overbevist om, at disse gener stamm er
fra naboens oliefyr.
Hans egen kedel er indvendig belagt med sodan
samlinger i en sådan mængde, at det er m edvirkende
til yderligere at forhøje den i forvejen re la tiv t høje
røgtemperatur.
Hans oliefyr og kedel arbejder således, at det, uden
han er klar over det, for ham medfører en m erudgift
til olie på ca. 10—15 % om året.
Han fortæ ller gerne, at det er et godt oliefyr, han
har, og at der kun er forekommet driftsstop et par
gange; ellers har han
aldrig behøvet
at interessere
sig for fyret, det passer sig selv!