24 / 118
apotekeren, kontorpersonalet og tre sygepassere v a r angrebet, næredes en
a lvo rlig fr y g t for, at hele driften skulle gå i stå.
Foruden disse hospitaler bevirkede de m ange tilfælde, at det b lev nød
vend ig t at indrette en række hjælpehospitaler.
D en 29. ju n i åbnedes V o r Frelsers Arbejdshus på Christianshavn fo r
kolerapatienter, o g a f de 343, der indlagdes her, døde de 2 1 2 . D a de fleste
hørte til gadens lettere brigade, fik de ofte som fø lge a f deres tidligere
levevis delirium tremens, der under disse omstændigheder i reglen medførte
døden.
T re dage senere b lev Frue Arbejdshus på N ø rre v o ld taget i brug. D e t
v a r beregnet til at rumm e 50 patienter, men allerede den 18 . ju li sprængtes
dets ramm er, og a f de 5 1 1 koleraram te, der indlagdes, døde de 327.
Arbejdshusene v a r ikke de eneste bygn inger, der b lev anvendt til hospi
taler. Patienter indlagdes også i et lazaret på B legd amm en og i det senere
Prins V ilhelm s Palæ på h jørnet a f St. Annæ Plads og Am aliegade. L ig e
ledes indrettedes de n yop fø rte skoler i Suhmsgade, på B legdam svejen og i
Prinsessegade på Christianshavn til lazaretter. Desuden fandtes der efter
hånden i hvert kvarter anmeldelsesbureauer, der lededes a f en a f sundheds
komm issionens m edlemmer. V ed anmeldelse a f et n y t tilfælde, fo retog de
tilforordnede læger eller medicinske studenter straks de nødvend ige under
søgelser og tr a f deres forholdsregler. »Denne Indretning har g jo r t særdeles
N y tte og i høj G rad vundet Befo lkn ingens Tillid«, hed det i sundheds
komm issionens indberetning.
I 16 uger rasede koleraen i hovedstaden. Ialt b lev 7 .2 19 personer angrebet,
o g h e ra f døde god t halvdelen. M en selv efter epidemiens ophør fo rekom
enkelte tilfælde. Voldenes nedlæggelse og ud flytn ingen fra de overbefolkede
kvarterer betød im idlertid et stort frem skridt fo r den almene sundheds
tilstand i København .
21