12 / 156
7
eller Buske, som kunde skjule nogle gamle, stygge
Huse i den Hel af Byen. Ved Enden af Haven mod
Sydvest, paa den anden Side af Muren, er der bygget
en Reformert Kirke.
Slotsforvalteren Hans Kochs Hustru, Dorthe Rasmus-
datter Lund, mistede i Begyndelsen af Aaret 1701 sin
Moder; den 28. Jan u a r blev det bevilget, at der over
hende maatte parenteres, desligeste Liget begraves om
Aftenen, og Sangklokkerne lade sig høre en Time efter
den ordinære T id 1). To Aar efter blev hun Enke, og
ved aabent Brev, dateret Jægersborg den 25. Ju n i 1703,
blev det tilladt, at Hans Kochs Lig om Aftenen maatte
hensæ ttes, og at det maatte bhve staaende paa Gulvet
for Koret i Kirken, medens Parentationen varede, samt
at Sangklokkerne ved Ligbegængelsen maatte lade sig
høre to Timer over den forordnede T id2). Efter Mandens
Død ansøgte hun Kongen om at maatte faa en liden
Naadsens Penge eller ogsaa Koldbjerg og Sjørup Sognes
Kongetiender i Kalø Amt, idet hun paaberaabte sig, at
hun ikke havde faaet noget Naadsens Aar efter sin af
døde Mand, ligesom ej heller de gamle Klæder, som
opbevaredes paa Rosenborg, og som Kongen, efter hvad
hun paastod, havde lovet hende, vare bievne hende
J) Sjæll. Reg. 42. 17—18.
2) Sjæll. Reg. 43. 87, meddelt af Hr. Arkivassistent Krarup. — Med
Hensyn til, livad der tidligere (I. S. 126) er bemærket om, at Hans
Koch som Livkarl hos Christian den Femte havde havt en Slags
Rustmesterbestilling, skal det tilføjes, at det vistnok er ham, som
omtales i den franske Gesandts Relation af 9. Marts 1680 (Danske
Saml. 2. R. 4. B. S. 160), hvor det hedder, at Kongen er meget
fortrolig med et Menneske af ringeste Stand ved Navn Hanceq
(o: Hans Coq, ikke, som a. St. antaget, Hansen), der passer de
Vaaben, han bruger, og som til hvilkensomhelst Tid kan træde
ind i hans Værelse, ligesom han er meget familiær med Kongen.