72 / 156
6 5
senborg Tirsdagen den 7. April 1767 *) om Eftermid
dagen sammen med Arveprinds Frederik, Prindsesse
Louise af Hessen og Enkedronning Juliane Marie, i
hvis Stadskarosse de fire kongelige Personer kjørte der
hen for at bese Regalierne, som skulde bruges ved den
forestaaende Kroning den 1. Maj, samt Slottets øvrige
Antikviteter; Kongen var ved Upasselighed forhindret
i at være tilstede.-) Herefter behagede det »Aller- og
Høystsamme. særdeles mildelig at tilfredsstille en Mængde
N ey T in g af V ig tig h ed , ja ju st d e V ig tig ste
A f H end e eene nøed en væ rd ig A g telse.
H un ey a lleen e saae, m en v ild e A ltin g kiende,
O g n ogle D age saaes til samm e at anvende. (*)
O p riselig e L yst: — Kom tid t E lsk væ rd ige!
D in L yst og N ordens L yst sees altid sam led e. — —
(’*) Den 8de paa Rosenborg: Slot de Kongelige Regalier, samt adskillige
ældre og yngere rare Amindelser efter forrige Høylovlige Konger, som
der forvares.
J) M arskall. D agjournal 1 76 5— 17G9. F len sb org har a. St. den 8.,
lig ele d e s B erl. T id . 10. A p ril 1767 Nr. 2 9 , hvor d et hed der:
Iblant de F orfrisk n in ger, som De A lle r- og H oyeste P ersoner
af den K ongel. F am ilie, ved næ rvæ rende sm ukke Foraars V eyr-
lig , jæ v n lig g iv e S ig , beh aged e det D eres M ajestæ ter D ronnin
gerne C arolina M athilda og Juliana M aria, m ed D eres K ongel.
H øylied er Prin ts F rid erich og P rin cesse L ouisa a f H essen,
Forgaars at b egive S ig paa R osenborg Slot h er i S ta d en , for at
b esee d e K ongel. E e g a lia , og a d sk illig e æ ld re og yngre rare
A fm in d elser efter forrige H øylo v lig e K onger, som der forvares.
2) F len sb o rg skriver a. St.
H vor var vor C hristian, den saa aarvaagne Fader!
H vis L yst at selv see til ey nogen T id aflader? — —
M athilde, K ongens S iel! paa hvert m æ rkvæ rdig S ted ! —
E r h er ey d obb el Grund, at vente H annem m ed ? — ---------
A f Frygt og L æ ngsel vi vor U roe ey kan d ø lg e : ------------ —
H vi er vor C hristian ey i M athildis F ølge?
Forfæ rdes ey, o N o r d !
H an var — u p a s s e li g ---------
Du nu m aae vide det, da Faren er forbie.
5