Previous Page  27 / 169 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 27 / 169 Next Page
Page Background

*

HOTEL D ’ANGLETERRE

gav Kusken Ordre til at køre til Maréchals Gaard. Ankommet her­

til inviterede han Jomfruen til at gøre sig Selskab ved et Aftens-

maaltid, og hendes Betænkeligheder herved overvandt han ved at

forsikre hende, at de kunde faa et Værelse for dem selv, hvor de

ikke kunde ses af nogen.

Som det hedder i den gamle Meddelelse herom, der skyldes

Skuespillerinden Madam Rossing, hvem Ewald selv har fortalt

denne Historie: „Ceres og Bacchus fulgte dem ind i den lille Stue,

men tillige Ewalds bedre Følelser." Ved Midnatstide kørte han den

unge Dame hjem til Badstuestræde, hvor „Madam Seneca" havde

haft en meget urolig Aften. Snart havde hun læst i sin elskede Se­

neca, snart lagt sine Briller og spejdet ud af Vinduet efter sin

Datter, derpaa havde hun atter studeret i Seneca, muligvis i Ka­

pitlet om Vreden. Endelig, langt om længe, kom den ængsteligt

ventede Datter hjem til Moderen, der den Aften ingen Trøst havde

kunnet finde hos Seneca.

Efter den føromtalte Vurderingsforretning at dømme, maa det

lille, uskyldige

Rendez-vous

mellem Ewald og Skrædderdatteren

have fundet Sted i et af de tre Værelser paa Førstesalen ud mod

Vingaardstræde.

I det af Grundlæggeren af Københavns Vejviser, Hans Holck,

i 1773 udgivne „Kjøbenhavns Magazin" findes i Bladets Nr. 27

anført som tilrejsende til Hovedstaden: „Den Tyrkiske Ambassa­

deur med Secretair og 3 Betientere, logerer hos Marchall i Reve-

rentz-Gaden."

I de nærmest paafølgende Aar synes intet bemærkelsesværdigt

at være foregaaet hos Maréchal, hvis nærmeste Konkurrenter var

Brygger Hans Christian Anchersen i „Hotel Royal", hvor denne

dog i 1775 blev efterfulgt af Johan Gabriel Smidt, „Store Lækker­

bidsken" paa Hjørnet af Amagertorv og Østergade samt Traktør

Schreck, som først boede paa Kongens Nytorv (nuv. Nr. 21 ), se­

nere i Karel van Manders gamle Gaard paa Østergade (nuv.

Nr. 15).

Saa er det, at Kong Christian den Syvende den 15de Januar

1776 underskriver Anordningen om „Indfødsretten" (offentliggjort

paa Kongens Fødselsdag den 29de s. M .), den Anordning, som

1755

*

1925