S_GamleCarlsberg

FONDETSTILBLIVELSEOGUDVIKLING

453

fordeles efter det hidindtil fulgte Forhold; af Resten henlægges 25 pCt.

til et Reservefond, medens 75 pCt. fordeles mellem Afdelingerne saa-

ledes, at Afdelingerne A og C hver faaer V5 og Afdeling B 3/5 af Beløbet.«

»Af Afdeling B’s aarlige Indtægter ydes hvert Aar til det Kgl. danske

Videnskabernes Selskab et Tilskud paa 10,000 Kr. som Bidrag fra

Fondets Side til at sikre Selskabets uafhængige Stilling og Virksomhed

i Fremtiden. Dog skal det staa Fondets Direktion frit for, naar den

maatte finde Øjeblikket bekvemt dertil, at kapitalisere dette Tilskud

(beregnet efter en Rentefod af 3V2 pCt.) enten helt paa en Gang eller

successivt i Rater, der dog ikke kunne være af et mindre Beløb end

50,000 Ivr.«

Saaledes er da denne storslaaede Stiftelse endelig grundlagt, og

selv en overfladisk Gjennemgang af de ovenfor citerede Uddrag af

Statuterne viser en Forskydning af Stiftelsens Tyngdepunkt. Udgangs

punktet for Fondet er Laboratoriet, der udvikler sig naturligt af det

praktiske Arbejde paa Bryggeriet, og paa hvilket

J a c o b s e n

fra første

Færd af har fæstet sin ganske overvejende Opmærksomhed og Interesse.

Men til dette føjer sig et Led, Afdeling B, der tager Sigte paa Viden

skaben i Almindelighed, og altsom Stiftelsens Formue voxede, maatte

dens Tyngdepunkt naturligt komme til at ligge i denne Afdeling.

Laboratoriets Formaal og Udgifter maatte efter Sagens Natur blive

begrændsede. Naar det nationalhistoriske Museum havde naaet en

passende Udvikling i Henseende til de svundne Aarhundreder, maatte

ogsaa dets Forbrug finde sin naturlige Begrændsning i de Begiven

heder og Personer, der i de kommende Tider fik en saadan Betydning

for Landets Historie, at der var Mening i at forevige dem i Museet.

Videnskaben som saadan kan derimod til enhver Tid stille saa om

fattende Krav til Støtte, at selv de betydeligste Midler ikke strække

til, og efter Sagens Natur maatte da den hele Virksomheds Tyngde