10 / 33
S U N D B Y E R N E S H A N D E L S F ORE N I N G
iblandt, fand tes der her som de fle ste Steder, K linte
blandt H v ed en ; ønsker end Købmandsstanden en fri
Handel, er det dog en S elv fø lg e , at en Gang vedtagne
Love skal holdes.
„Reklamens Magt er underfu ld“ var D evisen, der efter
Krigen i stedse stigend e Grad v iste sin store B er etti
gelse, men alt kan jo overdrives, et Kapløb om Kunder
nes Gunst med stedse mere paagaaende og ikke helt
sandhedskærlige Reklamer maa desværre siges, var Re
su ltatet. Det hævdvundne „Aarlige U d sa lg“ blev efter-
haanden suppleret med Mængder af andre lokkende
Ideer.
„Overtagelses-, Luknings-, Aabnings-,
Vand
skade-, Ombygnings-, Brand- og „Vi vil ikke Brænde-
inde“-U d salg florerede overalt. For at dæmme op for
dette tog Sundbyernes H andelsforen ing ved Formanden
Chr. Stripp sig af Sagen og har hø stet stor Anerken
delse herfor.
Ved et Møde i Nimbs Lokaler 1926, hvor blandt andet
vor nuværende S tatsm in ister var nærværende, holdt
Chr. Stripp et Foredrag om de forsk ellige Ud salg og
havde til S tøtte herfor ladet frem stille en hel D el Kopier
af Udsalgs-P lakater i København. Foredraget gjorde
stor Lykke, og fik hele Handelsstanden til at indse B e
rettigelsen af Stripps In itiativ. Ved et Møde i 1929 led
sagede Hr. Stripp sit Foredrag om samme Emne med
Lysb illeder, der viste B lom sten af Udsalgs-Facader i
København.
Denne paagaaende og vedvarende O p lysn ing om disse
Forhold har bevirket, at de fle ste Brancheforeninger nu
gør et e ffek tiv t Arbejde for at skabe ordnede Forhold
og har de sid ste Aar opnaaet mere ensartede U d sa lg s
former; en m eget stor D el af Æ ren herfor kan tilsk rives
Hr. Stripp og dermed Foreningen.
Salg paa Udstillinger.
Som et yderligere Led i Reklamens T jen ester er der
i de senere Aar arrangeret u tallige „U d stillin g er“ af
Varer, der naturligvis kan have deres store B etydn ing
for Handelen, idet Forbrugeren her faar Øje paa en
Mængde Artikler, der senere kan blive en stor Salgs
vare for den leg itim e Købmand, en Fordel vel at
mærke, hvis Købmanden, der senere tv inges til at tage
disse Artik ler op, ogsaa faar Lov til at tage den første
Handel og dermed F ortjeneste, men Forholdet er efter-
haanden for en stor D el dette, at U d stilleren selv fo r
handler Varen og dermed griber stærkt ind i Købman
dens Erhverv, hvad værre er, disse „U d stillin g er“ ynder
sp ecielt T iden um iddelbart før Jul, det er jo en kendt
Sag, at de fleste Forretninger regner netop m eget stærkt
med Salg netop i dette Tidsrum , til Trøst for Aarets
daarlige Maaneder, det er da med et m ildt Ord m eget
uheld igt med disse T ilstande.
Foreningen har ved Chr. Stripp og Henrichsen taget
Opgaven op at op lyse om det u lov lige Salg paa U d stil
linger, idet der handles baade Hverdage og Søndage;
om Hverdage ogsaa til langt ud paa A ftenen . Denne
Indsats fra Foren ingens Side har ført til en strengere
Kontrol fra Myndighedernes Side, et Varsko til kom
mende U d stillere om at holde sig Loven efterrettelig .
Indenfor Fæ llesrepræ sentationen er der i den A n led
n ing nedsat et Udvalg mod “U loyal Konkurrence“, hvor
Chr. Stripp er Formand.
I nd r e A n l i g g e n d e r
Brændevinsafgiften.
Den første Sag, B estyrelsen i sin T id tog op til B e
handling, var den paa det indledende Møde i 1893 stærkt
debatterede N ed sæ ttelse af Brændevinsafgiften .
Købmændene i Sundbyerne maatte nem lig den Gang
for at forhandle Spirituosa betale 200 Kr. i aarlig A f
g ift, medens de konkurrerende Christianshavnere kun
betalte 75 Kr. i aarlig A fg ift.
Det lykkedes v irk elig B estyrelsen ved H jæ lp af Pro
tester og R esolu tioner fra Møder samt talrige K on fe
rencer at faa Sundbyernes A fg ift ned paa samme N iveau
som Københavnernes; men det skete i 2 Tempi, idet den
i Januar 1898 b lev nedsat til 150 Kr. aarlig og i Februar
1902 efter Sundbyernes Indlemmelse i Københavns
Kommune, der som bekendt skete den 1. Januar s. A.
til 75 Kr. aarlig, hvilket var omtrent 2 Aar før end
foreskrevet i Indlemm elsesloven. D ette smukke Resultat
kunde B estyrelsen , særlig Formanden Hermann Ebert,
være sto lt af.
Fællesrepræsentationen.
En ighed gør stærk! Denne Paastand er som Grund
sto ffern e blandt Metallerne et Faktum fra A rilds Tid,
og kan derfor ikke bestrides. B etydn ingen heraf indsaa
B estyrelsen hurtigt og indmeldte sig fø lg e lig i „De
Københavnske H andelsforeningers Fæ llesrepræ senta
tion “ ; dette skete 14. Februar 1894. Foren ingen har
siden da været m eget interesseret i Fæ llesrepræ senta
tionens Arbejde, og efterhaanden, tør vi maaske være
ubeskedne nok til at sige, været en nogenlunde b ety
dende Faktor, til D els grundet paa sit ret store Med
lemsantal og ikke m indst grundet paa Chr. Stripps altid
beredvillige In itia tiv, der har gjort, at Hr. Stripp er en
meget benyttet Arbejdskraft.
Foren ingen har ogsaa ydet pekuniær Støtte, naar
dette var til fæ lles B edste i V isheden om, at Handels
standens Interesser bliver varetaget paa bedste Maade
indenfor denne store Sammenslutning, der i Aar tæ ller
over 13,000 Medlemmer.
7
i