slippe for a t løbe frem og tilbage med Besked 20
Gange om Dagen. Manden paastod bestem t, a t paa
den ringe A fstand kunde den sagtens bruges. D et v ar
im idlertid lid t besværligt a t faa d et Anlæg b rag t i
S tand, idet Ledningen først skulde lægges over Gaden
og derefter igennem alle Loftsrummene i alle E jen
dommene i Ny Adelgade, hvortil Ejerens Tilladelse
først m a atte indhentes. Langt om længe blev saa
In stallation en færdig, og P røven tog sin Begyndelse.
D et viste sig til vor store Overraskelse, a t man v ir
kelig kunde børe hinandens Stemmer, og selv om man
ikke straks forstod, hvad der blev sagt, mente vi, at
det kom med Øvelsen. Der v ar blo t det uheldige ved
den Telefon, a t der kun v ar en T rag t i hver Ende,
som fungerede som Tale- og Hørerør, og saa en Knap
til en elektrisk K lokke, som ringede, n aar m an try k
kede p aa Knappen. Man m a a tte saa skynde sig at
tage T ragten a f og tale i den og derpaa straks sæ tte
den til Ø ret for a t høre, om den anden sagde noget.
D et gik dog nogenlunde et P a r Maaneder eller tre,
men saa kom der K ludder i det, th i Folk, som havde
Tøj p aa de forskellige Lofter, brugte Ledningen til
a t hænge deres vaade Tøj p aa, og det afb rød Strøm
men fra det elektriske B atteri, eller ogsaa blev den
sk aaret ned, hvis den sad i Vejen. Disse stadige Re
p aration er blev m an efterhaanden ked a f og lod saa
23