374 / 640
3 5 8
Taler ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938
stedes til Ansigt med Thorvaldsens Kunst. Der er en
sjælden skøn Mandighed over hans Mandsskikkelser og
en særegen, bly Ynde over hans Kvindeskikkelser. Det er,
som
0111
Nordens lyse og friske Vaar har bestraalet An-
tiken og givet Værkerne en særegen plastisk Form.
I den kongelige Ballets Frem førelse af Thorvaldsen-
balletten i Aften i det kongelige Teater fornemmede vi
Skønheden i Thorvaldsens Kunst. Natur og Ynde i sublim
Forening. Vi skylder det kongelige Teater en varm Tak
for den Indførelse i Thorvaldsens Kunst, som Balletten
gav os i Aften.
Thorvaldsens Aand rakte vidt og var universal i sin
Opfattelse. Karakteristisk for hans Universalitet er den
Kendsgerning, at han, Protestanten, Ikke-Italieneren,
af den katolske Kirke fik betroet den store Opgave at
skabe et Monument over Pave Pius VII i selve Peters-
kirken. Og i Københavns Domkirke kan vi daglig glæde
os over det Bidrag til ren Andagt, som Thorvaldsens
Kunstværker skaber i dette skønne Rum.
Vi hylder i Dag Mindet
0111
Danmarks største B illed
hugger. Vi hylder Thorvaldsen ikke alene for hans
Kunstnersinds Indsats i dansk Kultur og i den euro
pæiske Kultur, men Københavns Kommune ønsker til
lige at fejre ham som Byens
gode
Søn. Han drog ud i det
fremmede, vandt Ry og Rigdom, men bevarede i sit In
dre Samhørighed med sin Fødeby, med sit Fædreland.
Hans Tanker var ikke Mammondyrkerens, der udnyt
ter sit Pund i egen Interesse og til egen Fordel, men
hans højeste Ønske var, at det mest mulige af det, han
havde skabt ved sin enestaaende produktive Evne, sku l
de bevares og sam les i hans Fødeby som hele Byens
Eje. Den fattige Haandværkersøn havde i sig Sjælens
Adel og en Alménsans, som Nutiden maaske ofte sav
ner. Det var derfor kun naturligt, at Byen København
sagde Thorvaldsen Tak, da han vendte hjem til Dan-