HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Sygehusforholdene i Kastellet indtil 1818

4 0 3

Gaden«. Han anfører fremdeles, at Sygesengene blandes

med Senge fra de andre Stuer, at Sygestuerne ligger saa-

ledes, at der er indkvarteret Mandskab baade over og

under dem, hvorved Smitte bringes videre, og hvorved

det efter Feltskærerens Udtalelser er umuligt at overholde

Forbudet mod, at der bringes Brændevin, Frugt og andre

skadelige Ting til de syge, og at de syge ligger saa sam 

menpakkede, at der maa indtræffe hyppige Dødsfald,

»som altid har været denne Garnisons Skæbne i Høsten

og om Vinteren«. Det maa sandelig have været uhyggelige

Forhold at arbejde under for Læger, og dog gentages

Klagerne endnu 3 Aar senere.

I December 1788 var det igen galt med det paa Flaa-

dens Skibe smittede Mandskab af Hæren, og atter er det

Kastellet, der maa holde for og maa afgive Plads.

I 1807 har Kastellet et Sygehus paa 25 Senge, uden at

dette dog stedfæstes. Aaret efter laa Norske Livregiment

derude med en Styrke af ialt 782 Militærpersoner, af

hvilke 160 var syge; af disse fik dog 100 anvist Plads paa

Blaagaard Lazaret, der fra 1811 blev betegnet som »Fæl

leshospitalet«, fordi det rummede syge Soldater fra 5 for

skellige af de i Byen og Kastellet indkvarterede Regimen

ter13). Dette forslog dog ikke, og i August Aaret efter fik

Regimentet i Kastellet yderligere anvist et Sygehus ved

Nørrevold (Nr. 42). Endnu i Maj 1815 var Sygeligheden i

Kastellet stadig uhyggelig stor14).

Endelig begyndte det at lysne, da der den 24. Maj 1816

forelaa en kgl. Resolution om, at den saakaldte Guldhus

bygning i Rigensgade skulde omdannes til et fælles Hospi

tal for samtlige militære Afdelinger af Københavns og

Kastellets Garnisoner, medens samtidig alle de i 1764 af

13) 2. Batis. Ordrebog.

14) Kast. Kmdtsk.: Korresppr.