159 / 320
149
iblandt hvilke hans bekendte „O, hvor Fisken dog
er sund, hvor den smelter i min Mund“, med Slut
ningsstrofen „Fisk er dog en herlig Ret“, er bleven
den populæreste.
Det gode Sindelag
var i sin Tid Mødestedet og
Tumlepladsen for Byens gode Hoveder, og Køben
havnerhumøret slog her ret ud i drastisk Spøg og bur
leske Arrangementer, der særlig kulminerede ved Jule-
og Fastelavnsgilderne. Ved Julegildet 1856 var der
saaledes opstillet en vældig stor Bolle paa et Stillads
midt i den store Sal. Derpaa slukkedes alle Lysene,
og Medlemmerne, forsynede med Fakler, begav sig
derefter i Procession ind i Salen, hvor Bollen der
paa blev tændt an. Derefter udførtes en Fakkeldans
omkring den brændende Bolle, Lysene tændtes atter,
og efter at Medlemmerne havde taget Plads, udførtes
et Slags Intermezzo af Recke med flere i Kostyme.
Arrangementet af Julegildet Aaret efter var endnu
opfindsommere. Paa Julebordet var fremlagt Gaver
med Deviser, deriblandt et Oksehoved Punsch fra
Grosserer, Konsul C. K. Hansen til Selskabet, en
levende Høne fra Justitsraad Sally til Peter Faber
osv. Da vi med Bestyrelsen i Spidsen gik tilbords,
blev der spillet en Marsch af et Musikkorps, efter
Bordet udførtes Ouverturen til
Tryllefløjten
for tolv
Sangstemmer med underlagt Tekst, der væsentlig
bestod af de Medlemmers Navne, der var cantabile.
Derpaa forevistes de 12 Himmeltegn med improvi
seret Tekst af Rosenkilde, blandt disse udmærkede
sig især
Vandmandens Tegn,
der blev fremstillet af