131 / 209
Hovedvagten på Kongens Nytorv
M id t på Kongens Nytorv lå en »Corps de garde«, et vagthus, men
det blev fjernet, da Christian den 5.s ry tterstatue i 1688 skulle op
stilles her. I 1723 opførtes en hovedvagt i torvets nordvestlige
hjørne. Arkitekten for den martialsk udseende bygning var E. D.
Hausser.
Bygningen havde to etager, foran stueetagen var der en arkade.
Taget var højt og stejlt, og over midtfaget sad en stor, halv rund
fronton. T hu rah fortæller, at Frederik den 4. opførte bygningen,
som var » ib land t and re Z iirater, prydet med Høystbemeldte
Konges Brystbillede a f Steen, med allehaa'nde Krigs-Gevær om
ringet«.
Efter at eksercerpladsen ved Amalienborg var blevet sløjfet i
1750’erne ved Frederiksstadens anlæg, havde man brug for
Kongens Nytorv som paradep lads, og de træer, man havde p lan tet
omkring Christian den 5.s statue blev fældet og pladsen brolagt.
Foran Hovedvagten var der en plads indhegnet a f svært, rod-
malet tømmer. H er stod tre kanoner, som populært blev kaldt
Abraham , Isak og Jakob , og pegede ud over pladsen. Bagved stod
en række geværstøtter, og til venstre for bygningen stod »Træ
mæren«, en træhest hvorpå en soldat rider sit ubehagelige ridt.
Hovedvagten, der brugtes som varetægtsarrest for militæret, blev
i 1830’rne forhøjet med en etage, men efter at København var
blevet opgivet som fæstningsby blev den i 1875 nedrevet, og vagten
flyttet til Kastellet.
Til venstre ses et bindingsværkshus. Det hørte til Grams Palæ,
der lå på det nuværende Hotel d ’Angleterres grund. Til højre for
vagtbygningen ses Ny Adelgades udmunding . I den store hjørne
ejendom boede generalbygmester Faurits de T hu rah fra 1757 til sin
død i 1759. Husets stueetage er ind rettet til slagterboder, hvor man
ser slagterne i arbejde.
1 2 6
Den røde gård ved siden a f tilhørte omkring 1750 en vis Jens
Karm arks enke, mens det forreste a f husene i Gothersgade, der
udm unde r til højre, tilhørte v in tappe r Paul Nyegaard. I det andet
hus med de hvide lisener og den lille gavlkvist boede borgmester
Christian Fædder, der begyndte som lakaj og endte som kon
ferensråd og Københavns politimester. H an var et ubehageligt
eksempel på enevældens favorisering a f eftersnakkere. H an blev
protegeret a f både A. G. Moltke og Høegh Guldberg, men begge
tog fejl. Hvor Fædder kom til, opstod der stridigheder og skandaler.
Som medlem a f m agistraten blev han »skønt b lo ttet for K u ltu r«
d irektør for Det kongelige T ea ter, hvor han sænkede niveauet ved
at engagere akrobatfer. Som politimester kunne han skalte og valte
med pressefriheden, som det passede ham . Hans fremfærd over for
forfattere og bogtrykkere vakte stor harme, og en hel samling
pam fletter mod ham vidner om, hvor ilde lidt han var.
45
Hovedvagten lå i det ene hjørne a f Kongens Nytorv ved den nu
værende Hovedvagtsgade. Foran var der en indhegnet plads, hvor
geværer og kanoner var opstillet. I huset til højre er der slagter
boder i stueetagen. Tderst til højre Gothersgade og Store Kongens
gade.