iffe nægte at Stpopfefie fan Pære tiifælbig tilfiæbe
t;oé
Srufnebe,
naar nemlig sOienr.effet paa ben
$ib Det fiprter
i
SBanbet, er bejljetifet, faaer et
@tøb paa £oPebet citer beélige.
Sgfaa fan bette
Silfælbe paafølge felt> efter at en brufnet er fuib-
fommen 6ragt til
Eioe.
2tnbrc i)aoe meent, ai2tarfage« t(i beSruf'
ne&eé Søb 6nrbe fegcé umiDDelbar i Sungerne;
bog fjar man igjen tænft forffjelitg eper benne
©jenfianb* 3Rog(e lo&e (tg nøje tneb atlene at fee
tjen tit bet fionbfebe Slanbebræt, uben nøjere at
eftergranbjfe, ijoabberaf maatte6itttcS^f9cn i2ege*
met.
3
tnbre tænfte (tg en §or(ioppelfe t be finere
Enber afben fiore Eungepuléaare font en gølge af
bet fianbfe&e 2tanbebræt, boorefter be meente at
Eungerne attib falbt fammen. Se troebe berf at
f nbe ben nærmefieStarfag til Søben, og intet fpn*
teé fjeller mere rimeligt, ba fjnjectioni»gaffen
efter SRu9f<$’$ og $8oeri)av>ei> $orføg fnn foær*
tigen pafferer fra Euttge
•
Sputøaaren ooer i ben£
S
5
lo&aarer, unbtagen naar Eunøerne ere fplbfe
raeb Euft. CDfenbar benne^orefiiiting rigtig
;
faa
maatte jo beraf følge, at ingen faaben@finbøb no«
genftnbe funbe 6ringeé til Eioe, meb minbre Enn#
gen i §oroejen Par bleoen op6læ(i, boilfel bog (irt#
ber imob ftcrc trøpærbige Erfaringer.
Sernæji
grunber
, 4 ?