119
sættelse1). Under 23. December 1813 meddelte Hanch
i Anledning af en Skrivelse fra Rentekammeret om?
hvorledes Honoraret skulde beregnes, at efter hans Skjøn
burde de 100 Rdlr. udredes af Finantskassen og Resten
af Kommandantens Gage, saaledes som det havde været
Tilfældet med afdøde Fuldmægtig Giessings Løn2).
Paa Grund af Kongens Fraværelse ved Kongressen
i Wien blev Embedet ikke besat ved Udløbet af den i
Resolutionen af 16. Oktober 1813 bestemte Frist; men
da Kongen var vendt tilbage, blev Overhofmarskallens
Indstilling om Besættelsen forelagt denne. Y i træffe da
de samme Ansøgere som i 1813 (undtagen Sølvkammer-
skriver Christian Kiær) og endvidere forhenværende
Palaisforvalter Treuhorn fra Rendsborg, Kommander-
sergent Hansen ved Kjøbenhavns Infanteriregiment, for
rige Kammertjener hos Hertug Vilhelm af Wlirtemberg
I. C. Møller og forhenværende Hushovmester hos Grev
Bernstorff H. Bewers. Hauch bemærkede, at Wilster i
Mellemtiden havde taget den fuldstændige juridiske
Examen (i Januar Kvartal 1815 med haud. illaud. til
den theoretiske og laud. til den praktiske Prøve3)
og derfor, som et dueligt ungt Menneske, uagtet de
fordelagtige Vidnesbyrd i Henseende til Opfyldelsen af
sine Pligter som konstitueret Fuldmægtig paa Rosenborg,
som han havde fremlagt og fuldkomment fortjent, ved
Kongens Naade paa anden Maade kunde være mere
brugbar, saameget mere som han efter sin afdøde Faders
Marskall. Res. Prot. 1S12— 1813 S. 324—326, Korresp. Prot.
1813— 1815 S. 41.
*) Marskall. Korresp. Prot. a. St. S. 45.
3) Lelimann, Jur. Stat S. 20, Rieliter, Jur. Stat 1881 S. 356.