84
Person, undtagen vores Konge. Blid og taalmodigen liører
han den Høies som den Ringes Anliggender, naar disse
endog maatte være ugrundede og ubillige; hielper hvor og
naar han kan, opmuntrer hvor han ikke kan hielpe, under
søger det som kunde synes tvivlsomt, og ingen forlader
ham uden at være giennemtrængt af den dybeste Ær
bødighed, underdanigste Hengivenhed og ømmeste Kiær-
lighed.
Det er en stor, en ædel, en henrivende Gienstand for
Menneskevennen, at see en Monark, forsynet med uind
skrænket Myndighed, som ikke fornægter Menneskets blide,
ædle Følelser, som røres ved andres Ulykker, og som deel-
tager i deres Lykke. Det var min tunge Lod, allernaadig-
ste Konge, med den inderligste Følelse, at see D. M. dybe
Kummer, naar offentlige Ulykker svævede over vore Ho
veder, naar huuslige Sorger hvilte tungt paa Kongens, paa
Faderens, paa Ægtefællens dybt saarede Hierte; naar
enkeltes uforskyldte Ulykker fremlokkede Medlidenheds
Taarer af Deres Øie! o! en Regent som ømt føler for og
med sine Undersaatter, kan ikke andet end være god, og
ædel, og elsket af sit Folk.
D. M. øvede Blik har, i de mange Aar De allerede
som Kronprinds deeltog i Statens Bestyrelse, været hen
vendt til alle Grene af Statsforfatningen, ikke alene til den
Deel som indbefatter Statens Sikkerhed, Forsvar og Selv
stændighed, men ogsaa til dem, som endnu mere umiddel
bar virke paa national Kraft, Styrke, Velstand og Lykke.
Naar vi overskue Deres Daad finde vi ingen Gienstand
som jo har tildraget sig Deres Opmærksomhed.
D. M. vise Anordninger har, med Hensyn til de of
fentlige Folkeskolers Forbedring sørget, saavel for Ung
dommens intellektuelle som physiske og moralske Dannelse.
Tidlig skulle religiøse Følelser opvækkes hos den; dens
physiske Kræfter styrkes ved at vænnes til del Elements
Indvirkning hvori de skulle leve, ved gymnastiske Øvelser og
den velgiørende Svømmekunst; tidligen skulde de vænnes
til nyttige Arbeiders Velsignelse, og Vanens Herredømme
skulde endog fraholde dem fra Lediggang og Ladhed, som
saa ofte leder til Fattigdom og Forbrydelser.
Hvor meget har D. M. ikke virket for Ungdommens
lærde Opdragelse, ved den mere hensigtsmæssige Indretning
af de lærde Skoler? og for Videnskaberne ved den af Dem
anordnede Studieplan? hvor meget til Embedsmændenes
Dannelse til duelige Statens Tienere ved nøiagtige Prøvel